USA og EU udfordrer Ruslands interesser

»Nå, det kom lige i sidste øjeblik, det spørgsmål«, lød det fra Ruslands præsident ved afslutningen på et topmøde i Moskva, der ellers lignede en forbrødring mellem russerne og EU. Det var en estisk journalist, der spurgte til Ruslands forsinkede grænseaftaler med Estland og Letland. Og så ville hun igen høre, hvorfor Vladimir Putin ikke vil sige undskyld for sovjettiden. Ingen uforsonlighed Putins svar var hårdt og farverigt, men ikke uforsonligt. Hans ordvalg afspejlede stemningen på topmødet med EU, hvor parterne trods uenighed - ikke mindst om de tidligere sovjetrepublikker - indgik en omfattende handlingsplan for fremtidens samarbejde. Først gentog Vladimir Putin, at russerne allerede i 1989 fordømte aftalen mellem Stalin og Hitler før krigen. Så sagde han, at Sovjetunionen ikke kunne 'besætte' de baltiske lande under krigen, da de allerede var blevet 'givet tilbage' til Sovjet af Tyskland inden da. »Var det godt eller skidt? Det tror jeg ikke, man kan sige i dag. Desværre var små lande engang som småpenge, der kunne udveksles mellem de store. Der skete ting, vi ikke bryder os om i dag - ligesom slaveriet i USA«, sagde Putin. Letland har 'latterlige' krav »Nu må vi videre, og man må holde op med hele tiden at rive os i ærmet med det her«, sagde han - og opfordrede samtidig Letland til at opgive »latterlige« territorialkrav, hvis der skal kunne indgås en grænseaftale med landet. Den siddende EU-formand, Luxembourgs regeringsleder Jean-Claude Juncker, sagde diplomatisk, at unionen gerne vil hjælpe »både vore russiske venner og vore baltiske venner« med at komme overens. »Og så har erfaringen lært mig, at jeg ikke skal sige mere om det offentligt. Det er rigtigt, at der eksisterer problemer. Men nu handler det om at komme videre«, sagde Juncker. Med samarbejdsaftalen forsøgte EU og Rusland at komme videre efter de senere års mange sammenstød om først den russiske krig i den lille russiske udbryderrepublik Tjetjenien og siden de demokratiske omvæltninger i den tidligere sovjetrepublik Ukraine. Bush-drillerier i Georgien Mens dét i nogen grad lykkedes på topmødet i Moskva, så pirkede USA's præsident, George W. Bush, på ny til Ruslands frygt for at tabe indflydelse i det tidligere Sovjetunionen. Det skete, da han i den tidligere sovjetrepublik Georgien hyldede den demokratibølge, der gennem de seneste par år er skyllet ind over de tidligere sovjetrepublikker. »Fra Kaukasus til Centralasien og ud over Mellemøsten ser vi det samme ønske om frihed brænde i hjerterne på unge mennesker«, sagde George W. Bush i den georgiske hovedstad, Tbilisi, der var ramme om den såkaldte Roserevolution i 2003. Det var den, der inspirerede demokratibevægelserne bag bl.a. den tidligere sovjetrepublik Ukraines 'Orange Revolution' sidste år. Saakashvili vil have ny 'Jalta'-konference Den georgiske præsident, Mikhail Saakashvili, efterlyste op til Bushs besøg en ny 'Jalta'-konference for de millioner af mennesker, der efter Anden Verdenskrig blev afskåret fra demokratiet i den sovjetiske 'østblok'. Det var Jalta-konferencen, der i 1945 førte til opdelingen af Europa i en øst- og en vestblok.