Sagen mod den mistænkte leder af terrornetværket al-Qaeda i Spanien indledes i dag den spanske hovedstad, Madrid, når retsvæsnet tager hul på den hidtil største sag mod mistænkte islamiske militante i Europa. Hovedanklaget er den syriskfødte Imad Eddin Barakat Yarkas, også kendt som Abu Dahdah. Desuden er 23 andre også stillet for retten. Angreb på New York Abu Dahdah anklages for 'terrormord'. Han beskyldes for at have hjulpet terroristerne, der den 11. september 2001 begik terrorangreb i New York og Washington. Dahdah risikerer en fængselsdom på 62.512 år, hvis han kendes skyldig, oplyser Ritzau. To af de øvrige anklagede, marokkanskfødte Driss Chebli og syriskfødte Ghasoub al Abrash Ghayoun, beskyldes også for at have hjulpet 9/11-terroristerne. Det skulle være sket, da Mohamed Atta, som menes at have haft en ledende rolle i terrorattentaterne i USA, i juli 2001 var på rejse i Spanien, hvor han efter alt at dømme var i gang med de sidste dele af planlægningen. Bin Laden også anklaget Retssagen finder sted i en topsikret bygning, hvor de anklagede sidder bag skudsikkert glas. Det kan vare måneder, før der falder dom. I øvrigt er al-Qaeda-leder Osama bin Laden også anklaget i sagen, men Spanien kan ikke dømme anklagede in absentia.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Nicolás Maduro laver sjov med sin søn fra fængslet, ser fodbold og læser sine idoler Lenin og Bolivár
Klumme af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























