Iraks militser skal i kamp mod oprørere

Iraks kurdiske og shiamuslimske militser bør få lov til at nedkæmpe landets oprørere i samarbejde med hæren. Det mener landets nyudnævnte præsident, kurderen Jalal Talabani. Forslaget er kontroversielt, fordi det er i modstrid med, hvad både den tidligere regering og USA ønsker. Og det går imod en principerklæring fra juni sidste år, hvor næsten alle de store militser vedtog at lægge våbnene i løbet af dette år og gå ind i de væbnede styrker. Bevæbnede militser Men trods aftalen er militserne knap et år efter fortsat bevæbnede og i en form for venteposition - ikke i strid med Iraks regering, men heller ikke direkte brugt af den. Det bør ændres, siger præsidenten til britiske BBC. »Vi kan benytte os af disse militser for en tid, og derefter kan vi sende dem til hæren eller tilbage til deres job. Men i en tid, hvor vore fjender bruger alt mod os, hvorfor kan vi så ikke bruge disse mennesker mod dem?«, siger præsident Talabani. Kurdiske militser Især håber han at bruge de to store kurdiske militser under partierne KDP og PUK - hvoraf Talabani er medlem af sidstnævnte - samt den store Badr-milits under det shiamuslimske parti SCIRI, som var en af valgets allerstørste vindere. Dermed er de store militser pludselig underordnet de samme partier, der har taget regeringsmagten. Og det gør det muligt at lade dem blive en slags reservehær, mener præsidenten, der sammenligner det med situationen i Rusland, Frankrig eller Italien under Anden Verdenskrig. Talabani erkender, at amerikanerne - der ganske vist ikke længere har den officielle magt i Irak, men med sin store militære tilstedeværelse har stor indflydelse - afviser ideen om at indrullere militserne. Men siger også, at diskussionerne er i gang. »Vi kan ikke vente igennem adskillige år med terroristaktivitet, fordi vi ikke har nok regeringsstyrker. Folket må forsvare sig«, siger han. Frygt for borgerkrig USA har tidligere afvist tanken, fordi det frygtes at kunne blive startskuddet til en borgerkrigslignende tilstand mellem Iraks forskellige grupper. I øjeblikket er spændingerne store imellem især landets shia- og sunnimuslimer. Det var i vidt omfang de sidste, der sad på magten under Saddam Hussein, men som siden er blevet kørt ud på et sidespor. Mange sunnimuslimer boykottede parlamentsvalget i januar, og det er ekstreme sunnier, der udgør kernen i det væbnede oprør mod centralmagten. Gidselkrise i Madaen Senest har der været dyb forvirring om en påstået gidselkrise i den lille by Madaen syd for Bagdad. Ifølge shiamuslimske politikere havde sunnimuslimske oprørere taget op mod 150 shiamuslimske gidsler i byen, der som mange andre steder i Irak har en blandet shia- og sunnimuslimsk befolkning. Men da irakisk og amerikansk militær trængte ind i byen, var der ifølge irakiske militærtalsmænd ikke spor af større gidselgrupper. Nu gætter flere iagttagere på, at der muligvis har været et mindre klanopgør i byen, men at de shiitiske politikere blæste sagen op for at skaffe sig gode kort på hånden i den forestående regeringsdannelse.