Vatikanet frygter aflytning ved pave-valg

Mens de troende i går for første gang fik adgang til pave Johannes Paul II's friske grav under Peterskirken, var sikkerhedsfolk i fuld sving i og omkring Det Sixtinske Kapel. Risikoen, der rider Vatikanets folk som en mare, er, at valget af den nye pave udsættes for spionage eller interne forrædere. Risiko for spionage Den katolske kirke har altid været genstand for internationale sikkerhedstjenesters interesse, især omkring vendepunkterne i kirkens historie. Pavevalget i næste uge er om noget et vendepunkt. Den teknologiske udvikling er eksploderet siden sidste pavevalg i 1978, og det betyder, at der er masser af instrumenter på markedet til at udspionere konklavet, som samles på mandag. »Jeg vil ikke udelukke, at det kan lade sig gøre, men det er meget svært«, siger Miriam Tomponzi, der ejer Italiens største private detektivbureau, Tomponzi. Reglerne for konklavet er lavet for at minimere risikoen, og de er opdateret af pave Johannes Paul II i 1996. Kardinalerne må ikke have nogen kontakt med omverdenen, før den nye pave er valgt. De må ikke have telefoner, elektroniske lommebøger, telefonbøger eller computere. De må ikke se tv, høre radio eller bære båndoptagere. Skjulte mikrofoner Men alt det isenkram vil springe i øjet på selv den mest nærsynede. Den største fare udgøres af skjulte mikrofoner, og de kan placeres overalt. Både mikrokameraer og mikrofoner findes på størrelse med små ærter. Derfor er teknikere i disse dage i gang med at undersøge hvert hjørne af Det Sixtinske Kapel og de øvrige lokaler, der bruges ved konklavet. Tæpper bliver fjernet og undersøgt, puder åbnet og udluftningskanaler, vandhaner og el-ledninger gennemlyst. Statuer bliver gennemlyttet med sofistikeret udstyr, som vil afsløre minimikrofoner. Og alt bliver gjort for at forhindre, at nogen udefra kan opfange lyden af kardinaler, der diskuterer. »Vatikanet har det seneste år gjort alt for at skaffe sig det bedste udstyr til at forhindre spionage, så de er godt med«, siger Miriam Tomponzi. Med moderne spionudstyr kan man for eksempel opfange stemmer på lang afstand. Og med en satellit kan man aflæse folks læber. Det vil sige, at en spion i princippet kan sidde langt væk og følge med i diskussioner om en kandidats indstilling til den islamiske verden, den ortodokse kirke, forholdet til Kina eller abort eller præventiv krigsførelse. Det er følsomme debatter, som den katolske kirke gerne vil holde for sig selv, og de skrappe krav om afsondring af kardinalerne er til for at beskytte deres evne til at træffe et afklaret, uafhængigt og gennemtænkt valg. Hellige spioner En trussel udgøres af de store vinduer, som sidder tæt ved loftet i Det Sixtinske Kapel. Glas og andre hårde overflader kan nemlig gøre det nemmere at opfange kardinalernes stemmer udefra med spionudstyr. Ifølge dagbladet La Repubblica er Vatikanets folk i gang med at skærme ruderne med tunge gardiner og skabe kunstig baggrundsstøj, som gør det sværere at opfange ord. Men den risiko, der kan få hårene til at rejse sig som på en krimilæser, er tanken om hellige spioner, altså forrædere blandt de 115 kardinaler, der skal vælge den nye pave. Reglerne siger, at den, der afslører konklavets hemmeligheder, bliver straffet med udelukkelse fra kirken. Men det er svært helt at udelukke risikoen. Mikrofoner er i vore dage så små, at de kan skjules i et par briller eller i et kors. Eller hvorfor ikke - i rosenkransen, som man må forvente kardinalerne bruger for at påkalde sig Helligåndens hjælp i et valg, der kan blive afgørende for verdenshistorien.