EU-forbehold truer dansk indsats for sikkerhed

Som medlem af Forenede Nationers Sikkerhedsråd kan Danmark være med til at vedtage internationale fredsmissioner, som vi derefter må sige nej tak til at deltage i. »Det er et dobbelt pinligt paradoks, vi står i«, siger forsvarsminister Søren Gade (V) om den situation, at det danske forsvarsforbehold i EU risikerer at begrænse Danmarks engagement i hele det globale sikkerhedssamarbejde. I år og næste år er Danmark valgt som midlertidigt medlem af FN's Sikkerhedsråd. Forsvarsministeren betragter det som sandsynligt, at Sikkerhedsrådet i den periode vil bede EU om at løfte nye, fredsbevarende opgaver. Katastrofe »I så fald må vi trække os ud af operationer, vi selv har siddet og arbejdet for i FN. Det er jo en katastrofe, det forbehold, og det kan kun gå for langsomt med at få det afskaffet«, siger han. Hvis Danmark skal deltage militært i EU, kræver det en særskilt folkeafstemning, efter at vælgerne 27. september har stemt om EU's forfatningstraktat. Den mulighed ønsker statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) foreløbig ikke at tage stilling til. »Det er selvfølgelig op til statsministeren«, siger Foghs partifælle Søren Gade, »men personligt mener jeg, at vejen må være åben straks efter et ja til forfatningen«. Modernisering Forsvarsministeren deltog torsdag i en konference om NATO's fremtid, hvor generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer havde inviteret ministre, forsvarschefer og sikkerhedspolitiske eksperter fra hele alliancen. Paradoksalt nok var Søren Gade inviteret for at fortælle om, hvordan forsvarets modernisering sætter Danmark i stand til at deltage meget effektivt i netop den type fælles operationer, som EU-forholdet risikerer at blokere for. Både alliancens politiske og militære topledere deltog i konferencen, der var en generalprøve på et ministermøde i den litauiske hovedstad Vilnius i næste uge. Her vil generalsekretær Scheffer præsentere sine første tanker om en politisk reform, der skal omfatte et tættere samarbejde med både EU og FN. NATO satser på EU »Den militære reform af NATO er værdiløs, hvis vi ikke samtidig får skabt en politisk dialog om, hvordan og hvor de militære instrumenter skal bruges«, sagde Jaap de Hoop Scheffer. »Det gælder ikke kun dialog inden for NATO. Tiden er kommet til at tænke over, hvordan vi får skabt en langt mere struktureret dialog med andre organisationer om verdens problemer. Det gælder især FN og EU«. Generalsekretæren kritiserede åbent det nuværende samarbejde mellem alliancen og EU, som foregår gennem møder i en fælles sikkerhedskomité: »Dagsordenen er for tynd. Vi taler stort set ikke om andet end Balkan, og det går ikke med sådan en kunstig begrænsning. Vi skal også diskutere Mellemøsten, Afrika, forholdet til tidligere sovjetrepublikker - og for eksempel EU's våbenembargo mod Kina«. NATO's øverstkommanderende i Europa, den amerikanske general James Jones, understregede betydningen af, at EU nu har oprettet kampgrupper af lande, hvoraf mange også er medlem af NATO. »Vi kan ikke opstille styrker uafhængigt af EU. Deres kampgrupper hænger sammen med vort arbejde«, sagde han. Opsang General Jones gav samtidig alliancens politiske ledere den opsang, at hans militære maskineri ikke er meget bevendt, hvis ikke politikerne bliver bedre til at tage beslutninger og overholde dem bagefter. »Der er en kløft mellem, hvad man siger, og hvad der er vilje til at give af ressourcer. Når der skal leveres, er entusiasmen væk. Jeg må desværre sige, at resultatet er, at ikke én eneste NATO-mission i dag er ordentligt udstyret«, sagde general James Jones.