Monacos fyrst Rainier er død

Lyt til artiklen

Rainier Louis Henri Maxence Bertrand de Grimaldi, prins af Monaco, hertug af Valentinois, markis af Baux, greve af Carlades og baron af Buis. Bag det lange navn og de prangende titler gemte sig indtil i går en af verdens længst regerende monarker: fyrst Rainier III af Monaco. Den gamle fyrste var højt elsket af sine blot 35.000 undersåtter, men ligesom en vis amerikansk præsident, der engang præsenterede sig som »ham, der eskorterer Jacqueline Kennedy på hendes tur i Europa«, var fyrst Rainier nok bedst kendt som ham, der giftede sig med Grace Kelly. Glamourøst bryllup Det glamourøse bryllup med den amerikanske filmdiva overskyggede alt andet i den 81-årige regents lange liv, og til trods for vedholdende rygter om en flirt med prinsesse Ira von Fürstenberg synes han aldrig helt at være kommet sig over tabet af sin elskede hustru, der omkom i en dramatisk bilulykke i 1982. På sine ældre dage holdt han sig helst for sig selv, og på fotografier ses den hvidhårede Rainier - hvis sørgmodige træk og uheldssvangre ægteskab har givet ham epitetet 'den triste fyrste' - ofte afbildet let hensunket foran et stort maleri af sin afdøde Grace. Og nu slutter han sig endelig til sit livs kærlighed efter længere tids alvorlige lungekomplikationer. Turbulent familie 31. maj 1923 blev Rainier III født ind i et af Europas ældste og mindste monarkier som eneste søn af den franske grev Pierre de Polignac og prinsesse Charlotte af Monaco. Allerede dengang døjede den monegaskiske fyrstefamilie med turbulente familieforhold. Charlottes fader, den strenge fyrst Louis II, brød sig ikke det mindste om hendes franske aristokrat-husbond og landsforviste ham da også sporenstregs, da ægteparret blev skilt i 1929. Rainier tilbragte de første år af sin barndom i fyrstepaladset i Monte Carlo, hvor han blev opfostret af sin engelske barnepige. Kostskole i England I 1934 blev han - som sædvanen har været for den kontinentale adel - sendt på kostskole i England - nærmere bestemt Summer Fields nær Sussex. Skolens spartanske strenghed lå langt fra det søde og privilegerede liv, den lille Rainier kendte fra det solbeskinnede fyrstendømme. På Summer Fields lå toilettet i gården, og eleverne fik et indgående kendskab til spanskrøret. De andre elever drillede den forkælede fyrsteknægt, som de kaldte 'lille fede Monaco', og Rainier var så ulykkelig, at han stak af fra skolen. Klarede sig med bravur Siden blev han flyttet til Institut Le Rosey i Schweiz, og det var en anderledes behagelig oplevelse for prinsen. Han trivedes svært blandt de mange adelige elever og klarede lektier såvel som afgangsprøver med bravur. I 1939 blev han indskrevet ved universitetet i Montpellier, men knap havde han slået bøgerne op, før Anden Verdenskrig brød ud. Kæmpede under Anden Verdenskrig Rainier sluttede sig til 'de frie franske' for at kæmpe mod nazisterne, og den unge løjtnant sloges så bravt, at han blev tildelt tapperhedsordenen Croix de Guerre. Da freden kom, indledte han et forhold til sin første store kærlighed, skuespillerinden Gisele Pascal, som han havde mødt under krigen. Og alt syntes at ånde fred og idyl, indtil Louis II døde i 1949, og den unge Rainier overtog sin faders trone. Lyssky penge i solen Rygterne svirrede om Giseles fertilitetsproblemer, og da man frygtede, at hun ikke kunne skaffe en tronarving, gik der ikke lang tid, før deres veje måtte skilles. Fyrst Rainier var pludselig alene igen og havde tilmed arvet et fyrstendømme, der var hjemsted for en glitrende blanding af ekstravagante bonvivants, der strøede om sig med penge på det berømte kasino i Monte Carlo, og særdeles lyssky forretningsmænd, som hvidvaskede millioner i klippestatens utallige banker. »Et solrigt sted for dunkle personligheder«, som den britiske forfatter Somerset Maugham skrev. Svindelskandale I begyndelsen lod Rainier hånt om sådanne verdslige bekymringer. Han plejede i stedet sin interesse for alpin skisport, dykning og motorsport, men blev dog brat trukket tilbage til virkeligheden af en økonomisk krise, affødt af en større svindelskandale på kasinoet - en skandale, som han kun med nød og næppe slap ud af ved at fylde kassen op igen med fyrstefamiliens egne midler. Rainiers nærmeste rådede ham til at få sig en kone, hvis han ville genskabe roen i det diminutive fyrsterige, og kort tid efter blev han præsenteret for Grace Kelly under filmfestivalen i Cannes i 1955. Den flamboyante fyrste friede til den amerikanske Hollywood-starlet med en tolvkarats diamantring, og de to blev viet i 1956. Idyllisk liv Året efter fik parret deres første barn, Caroline, og fjorten måneder efter fulgte kronprinsen Albert. Familien levede et idyllisk liv, alt imens Rainier kæmpede for at gøre Monacos økonomi mindre afhængig af kasinoet og turismen. Hans bestræbelser bar frugt, og han havde faktisk held til at lokke erhvervslivet til med løfter om nulbeskatning og bankhemmelighed, og byggeriet i den kun to kvadratkilometer store klippestat bredte sig langsomt op ad bjergvæggen. I 1965 kom den lille Stéphanie til verden, og familieidyllen var næsten fuldendt. Skæbnen slår ned Lige indtil børnene blev teenagere. Paparazzifotograferne jog rundt efter Caroline, der til sin faders udtalte ærgrelse levede et udsvævende liv i det parisiske natteliv. Og 13. september 1982 kastede skæbnen en mørk skygge over familien. På vej gennem et af rivieraens mange hårnålesving mellem familiens hus i Frankrig og Palais Grimaldi i Monaco mistede Stéphanie herredømmet over sin landrover, der fortsatte ud over klippeskrænten. Stéphanie slap med skrammer, men ved siden af hende sad Grace, som dagen efter ulykken døde af sine kvæstelser. Forbandelsen Monegaskerne var ikke i tvivl: »Det var forbandelsen«, som man sagde dengang. Ifølge legenden blev en ung flamsk pige bortført og mishandlet af fyrst Rainiers forfædre for 700 år siden. Som hævn kastede hun en forbandelse over den noble æt og svor, at ingen med Grimaldi-blod i årerne skulle finde ægteskabelig lykke. Både Caroline og den yngste Stéphanie prøvede ellers ihærdigt, men deres søgen efter kærlighed blev sjældent til meget mere end kortvarige romancer, som blev blæst op med afslørende telefotoserier i de kulørte sladderblade. Og kronprins Albert - der som den eneste styrede fri af snavs og skandaler - kunne ingen livsledsagerske finde, som kunne sætte en efterfølger i verden. Da Caroline endelig faldt til ro og fik tre børn med Stefano Casiraghi, slog 'forbandelsen' til igen, og familien blev ramt af endnu en tragedie. Casiraghi omkom i 1990 i en speedbådsulykke. Blakket ry Lige siden Graces død har fyrst Rainier kæmpet for at holde sammen på familien, holde børnene ude af tabloidpressen og redde familiens omdømme. Men det har været en sej kamp. Eller som han selv sagde i et nyligt interview: »Jeg har forsøgt at være en god fader, men en god moder kunne jeg jo aldrig blive. Og det er svært at vokse op uden en moder«. Heller ikke Monacos renommé nåede han at redde. Den tilsyneladende glatte overflade har stadig gevaldige ridser i lakken. Både den økonomiske samarbejdsorganisation OECD og den franske regering peger fingre ad Monaco, som klandres for at gøre alt for lidt for at kontrollere, hvor de mange milliarder stammer fra, som hvert år strømmer gennem det forgyldte fyrstendømmes utallige banker. Så selv om fyrst Rainier III gerne ville huskes som »manden, der skaffede Monacos slette ry af vejen«, bliver dét næppe hans eftermæle.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her