Camilla Parker Bowles gør det. Prins Charles gør det. Men fra i morgen gør de det ikke mere. Det er slut med lidenskabelige oplevelser, hvor blodet kommer i kog og spændingen stiger frem mod det ultimative klimaks. De britiske jægere må nemlig ikke længere lade deres blodhunde flå en ræv under en af de jagter, der siden 1660 har været en af de begivenheder, der adskilte det britiske aristokrati fra menigmand. Harer og andre dyr skal heller ikke længere løbe for deres liv på særligt indrettede arealer med blodtørstige hunde halsende efter sig, besluttede den britiske appelret i går. Dommerne bekræftede hermed en kontroversiel lov fra november sidste år, der forbyder jagt med hunde, og dyrevennernes foreninger advarer de lokale landbetjente mod at se gennem fingre med lovovertrædelser. »Vi har tillid til, at loven er loven. Det bliver forbudt at lade hunde jage vilde dyr. Loven er let at forstå, og derfor er den let at håndhæve«, siger en talsmand for Ligaen mod brutale Sportsgrene til BBC. Delte meninger Men måske vil Charles og Camilla, der er ivrige jægere, forsøge at finde en særregel for de kongelige? Sådan har det lydt i debatten. Det vil ikke være klogt. For sagen har delt briterne midt over, og den giver anledning til mere ophidsede diskussioner end antallet af franske fodboldspillere hos Arsenal eller velfærdsreformer og udlændingepolitik, som står på dagsordenen i den nu indledte valgkamp. På den ene sidse står det »rurale« England med stokroser, idylliske huse, lettere støvede adelige og et borgerskab, der med huset på landet også har købt drømmen om en tilværelse, hvor visse gamle værdier og skikke fortsat har en vigtig plads. En af disse skikke er »the fox hunt« og den er selve indbegrebet af Storbritannien på samme måde som Union Jack, promenadekoncerter og skaldede fodbold-hooligans. »Det er en engelsk tradition«, siger den 16-årige jæger Sarah McGhee til BBC i anledning af den sidste jagt, som blev organiseret i går netop i premierminister Tony Blairs valgkreds. Tony Blair selv hører til »modernisterne« i det britiske samfund. Han går kun på rævejagt blandt de politiske modstandere, som han sandsynligvis lægger totalt ned ved næste valg, der sandsynligvis finder sted 5. maj. Alligevel kunne han godt have undværet polemikken om »the fox hunt«. I landdistrikterne mener mange af hans egne kernevælgere nemlig, at loven er endnu et eksempel på, at »dem fra byerne« ikke forstår »os på landet«. Til gengæld får Blair fuld opbakning fra miljøfolk og dyrevenner og de dele af briterne, der ikke sætter pris på nationens mere blodige og excentriske traditioner. Appelmulighed Men jægerne giver ikke op. De har en sidste appelmulighed, som bliver behandlet i april, og jægerne er klar til at affyre den sidste patron i deres følelsesfulde arsenal. Den nye lov er et brud på jægerbroderskabets menneskerettigheder, mener de, og disse traditionelt stærke EU-modstandere overvejer endda at bringe sagen for EF-domstolen i Strasbourg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























