Spion-register på nettet ryster Polen

Polakkerne kan første gang siden kommunismens fald se navnene på de medborgere, som har været ansat i det gamle regimes efterretningstjeneste eller arbejdet for den som stikkere. Der står omkring 240.000 navne på hidtil hemmelige fortegnelser, som 'nogen' har lagt ud på internettet. Offentliggørelsen har fremkaldt stor interesse i befolkningen og voldsomme diskussioner på den politiske scene. Men Instituttet for national Erindring, IPN, som efterforsker fortidens forbrydelser, kritiserer offentliggørelsen, hvis konsekvenser ifølge nogle iagttagere vil påvirke kampagnen op til parlamentsvalget til sommer. Journalist fyret Det vides ikke, hvem der har lagt listerne på internettet, men en journalist, Bronislaw Wildstein, indrømmer at have kopieret dem fra IPN's arkiver. Han blev omgående fyret fra dagbladet Reczpospolita, fordi offentliggørelsen af registret er ulovligt. Men Wildstein forsvarer sin beslutning, som efter hans mening vil hjælpe polakkerne med et opgør med landets totalitære fortid. Journalistens gerning kan fremskynde vedtagelsen af en lov om arkiver fra før systemskiftet for 15 år siden. De er indtil videre kun tilgængelige for ofrene af statspolitiets repressalier og for forskere, men kun hvis IPN's chef, Leon Kieres, tillader det. De besøgende må ikke lave kopier af materialerne. Lovforslag Kieres siger, at listerne på internettet er misvisende, fordi de ikke giver pålidelige informationer om de enkelte personers konkrete gerninger. Han advarer mod at kalde dem 'agentlister' og mod at bruge dem som våben i den politiske kamp. Men det nationalistiske parti Liga af polske Familier siger, at folk har ret til at kende den fulde sandhed om fortiden. Ligaen har allerede udfærdiget et lovforslag om afsløring af alle medarbejdere af sikkerhedspolitiet i 1944-1989, og vil fremlægge det for parlamentet i dag. Uvished om politikere Partiet mener, at en uofficiel offentliggørelse på internettet gør mere skade end gavn, og at en lov vil afværge mange 'uretfærdigheder'. Forslaget menes at have gode chancer i parlamentet, ikke mindst fordi 43 procent af polakkerne kræver fri adgang til arkiverne. Og tre ud af fire polakker kræver, at politikerne og højtstående embedsmænd skal informere om deres politiske aktiviteter før 1989. Det er indtil videre uvist, om nogle politikere figurerer i registrene på internettet, som i øjeblikket er de mest søgte polske hjemmesider. Men ifølge udbredte spekulationer risikerer flere politikere en ubehagelig overraskelse, som vil kunne påvirke deres udsigter i den kommende valgkamp. 'Agentlisterne' har tidligere vækket stormfulde reaktioner i andre ekskommunistiske lande. Det første, som offentliggjorde dem i 2001, var Rumænien. Tjekkiet gjorde det for to år siden og Slovakiet i fjor. I Ungarn diskuterer man stadigvæk, om de skal offentliggøres. Men alle steder sidder mange folk for de gamle strukturer fortsat på forskellige høje poster.