Arbejdsløse tyskere får det hårdere

Mandag trådte Tysklands største arbejdsmarkedsreform siden krigen i kraft. Fra morgenstunden trængte små grupper af demonstranter ind på arbejdsanvisningskontorer for at protestere mod reformkomplekset, der har fået det ikke særlig mundrette navn Hartz IV. Ikke fuld forsikring I omkring 80 større tyske byer gik folk på gaden for at protestere mod reformen, der bl.a. betyder, at omkring 130.000 arbejdsløshedsforsikrede fra nu af får en understøttelse, der svarer til socialhjælp i stedet for fuld forsikring. Mandagens demonstrationer var arrangeret af antiglobaliseringsbevægelsen Attac i samarbejde med det postkommunistiske parti PDS. Samtidig med protesterne meldte mange kontorer om administrative problemer i forbindelse med overgangen til den nye form for understøttelse. Der har været en række computerfejl, der har gjort det svært for folk at anmelde krav om understøttelse. Reform bærer frugt Forbundskansler Gerhard Schröder har i en nytårssamtale med ugebladet Stern gjort erhvervsminister Wolfgang Clement personligt ansvarlig for reformens gennemførelse. Han har på den måde sikret sig, at ansvaret for en eventuel fiasko kan placeres konkret og i god tid inden valget til Forbundsdagen i 2006. Imidlertid tyder de seneste tal på, at den stort anlagte Hartzreform er på vej til at bære frugt. Forbundsregeringens statistiske kontor meddelte, at 128.000 flere er kommet i arbejde i 2004 sammenlignet med året før. Det er en fremgang på 0,3 procent, og det er første gang siden 2001, tyskerne kan notere vækst på jobfronten. I de mellemliggende år blev situationen faktisk forværret. Fremgangen skyldes andre elementer i Hartzreformpakken, men også visheden om, at den omstridte Hartz IV nu træder i kraft. I reformen ligger en stærk opfordring til arbejdsløse om at skaffe sig nyt arbejde inden for det første arbejdsløshedsår. Støtte til regeringen Reformen førte til store demonstrationer især i det østlige Tyskland i sommeren og efteråret 2004. Protesterne døde ud, samtidig med at ledende kræfter inden for politik, erhvervsliv og kultur gik ud med en meget kontant melding om, at dette var reformen, som Tyskland havde ventet på i en menneskealder. Blandt underskriverne var bl.a. nobelpristageren Günter Grass. Vendepunktet faldt sammen med en markant styrket vælgeropbakning bag kansler Schröders socialdemokratisk-grønne regeringskoalition i Berlin. I årets sidste måneder meldte meningsmålinger, at regeringen med stor sandsynlighed ville kunne fortsætte, hvis der blev holdt valg nu. Fremgangen for de to regeringspartier, og for PDS, skyldtes dog nok så meget, at den borgerlige opposition ikke kunne enes om en reform af den tyske sygeforsikring og i det hele taget gav indtryk af at være mere optaget af interne stridigheder end oppositionspolitik. Arbejdsløse står skidt Schröder får yderligere støtte til sin reformkurs af en international rundspørge blandt erhvervsledere, som nu igen har fået tillid til Tyskland som virksomhedshjemsted. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.028 europæiske ledere af større virksomheder, og den blev offentliggjort mandag af ugebladet Der Spiegel. I 2003 lå Tyskland på sidstepladsen, hvad angik anseelse som produktionsland. Men i 2004 har intet land gjort større fremskridt end Tyskland - trods kriserne inden for landets automobilindustri. I undersøgelsen kommer Storbritannien ind på en førsteplads, mens Italien er agterlanterne. Hartz IV-reformen betyder, at man nu kun kan være arbejdsløshedsforsikret i ét år, hvorefter man ryger over på trin 2, der er socialsikringsniveau. Det er for arbejdsløse en klar forringelse, mens det for sociale klienter faktisk betyder en forbedring af deres understøttelse. Men reformen kan få stor betydning for en halv million mennesker, der fremover slet ikke vil være berettigede til understøttelse, fordi deres partnere har en indtægt over den grænse, der udløser understøttelse. Det er håbet, at også dette vil stimulere flere til at søge arbejde.