På sin første arbejdsdag måtte José Manuel Barrosos nye EU-kommission kæmpe med nye krav om fyring af en kommissær, denne gang franskmanden Jacques Barrot. I en voldsomt formuleret erklæring beskylder Europaparlamentets liberale gruppeleder, Graham Watson, den franske transportkommissær for »korruption«, fordi Barrot i 2000 fik en dom for ulovlig partistøtte i Frankrig. Uheldigt tidspunkt Straffen lød på otte måneders betinget fængsel og var dermed omfattet af en fransk lov fra 1995, der giver amnesti i den slags sager, hvis straffen er under ni måneders betinget fængsel - og derfor blev den slettet af strafferegisteret, hvilket Jacques Barrot nu har forklaret i et brev til parlamentets formand. Sagen kommer på et meget uheldigt tidspunkt for kommissionsformanden. »Barrots brev er tilfredsstillende, og dommen er ikkeeksisterende under fransk lov. Men selvfølgelig ville Barroso helst have vidst det her noget før«, sagde kommissionens nye cheftalskvinde, Francoise Le Bail, under en times bombardement af spørgsmål på sit første officielle pressemøde. Watson finder, at sagen er politisk snarere end juridisk. »I mange andre EU-lande ville dommen diskvalificere ham til offentligt embede, og sådan en amnesti ville være utænkelig«, lyder det fra den liberale leder, hvis gruppe var splittet, da parlamentet for knap en måned siden truede med blokade af den samlede kommission. Hovedårsagen var dengang stærkt katolske udtalelser fra Italiens kommissærkandidat, Rocco Buttiglione. Efter fyring af både Buttiglione og hans lettiske kollega blev den nye kommission godkendt af parlamentet i torsdags. Liberale står alene Godkendelsen kom dog på betingelse af et løfte fra José Manuel Barroso om, at han vil overveje fyring af en kommissær, der får et mistillidsvotum fra et flertal af de folkevalgte. Det er det løfte, de liberale nu vil have opfyldt. »Buttigliones forbrydelse var hans holdninger. Barrots forbrydelse er virkelig«, siger Graham Watson, der opfordrer franskmanden til at gå frivilligt. Samme opfordring lyder fra de danske Venstrefolk. Men foreløbig er der intet, der tyder på, at det nye, liberale oprør vinder genklang i parlamentet. »Det her kommer ingen vegne. Lad nu den kommission komme i arbejde«, siger Robert Fitzhenry, talsmand for den største gruppe, de konservative. Hans kommentar er ikke overraskende, eftersom Jacques Barrot er konservativ. Mere væsentligt er det, at socialisterne og socialdemokraterne i parlamentets næststørste gruppe tilsyneladende heller ikke vil på krigsstien denne gang. »Vi har bedt om nogle juridiske forklaringer, og det er nok nu. Vi vil ikke deltage i en heksejagt«, siger en talsmand for socialistgruppens leder, Martin Schulz, der var en af frontfigurerne i parlamentets stormløb mod Buttiglione.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























