»Jusjtjenko. Jusjtjenko!«. Råbene lyder taktfast og beslutsomt fra de titusinder af ukrainere, der har trodset kulde og frost for tredje dag i træk for at protestere mod Ukraines omstridte præsidentvalg. De taktfaste råb kan høres flere hundrede meter væk, og snart efter ser man de orange farver og telte, som er blevet to stærke symboler for en opposition, der føler sig frarøvet valgsejren ved søndagens præsidentvalg. Massive protester Præsidentvalget er blevet mødt med en storm af ukrainske og internationale protester. Det ukrainske styre har imidlertid afvist beskyldningerne om massiv valgsvindel, og den centrale valgkommission har sat trumf på, da den offentliggjorde sit endelige officielle resultatet. Det giver sejren til den nuværende ministerpræsident, den russisk støttede Viktor Janukovitj, med 49,46 procent af stemmerne, mens oppositionslederen Viktor Jusjtjenko fik 46,61 procent. Offentliggørelsen fik oppositionen til at true med at optrappe sine protester: »Vi anerkender ikke dette officielle valgresultat«, sagde Jusjtjenko til de titusinder af demonstranter på hovedstaden Kijevs hovedtorv. »Vi holder ud, selv om vores fødder fryser til is«, siger 27-årige Alexander og vennen Aleksej, 28, der har demonstreret i tre dage, men holder varmen med rom og te fra nogle af de mange telte, der er stillet op. Truer med storstrejke Viktor Jusjtjenko har gentaget sin advarsel om, at Ukraine er på 'randen af folkelig opstand' og bebuder en 'politisk strejke', hvor oppositionen vil standse transport og lukke skoler og virksomheder. Lederen af Socialistpartiet, Olexander Moros, siger, at den nuværende krise kun kunne løses ved at holde nyvalg. Den officielle vinder, Viktor Janukovitj, forsøger på sin side at nedkøle situationen. For selv om han til de mange demonstrerendes store utilfredshed siger, at han nu er at regne som landets overhoved, så erklærer han sig rede til forhandlinger med oppositionslederen. »Vi må forbedre vores livsvilkår, og vi vil gøre det sammen - alle vores borgere og jeg selv som Ukraines præsident...«, sagde Janukovitj i en kort meddelelse på det statslige tv: »I morgen vil vi indlede forhandlinger med Jusjtjenkos hold. Vi vil søge et fælles grundlag. Jeg er rede til at lytte til oppositionens forslag«. Mens USA's udenrigsminister Colin Powell har skærpet tonen over for det ukrainske styre, så kritiserer Ukraines afgående præsident, Leonid Kutjma, omverdenen for at blande sig. Han advarer om, at landet kan blive kastet ud i borgerkrig og drager i den forbindelse en parallel til revolutionen i 1917: »Det kan meget vel blive en realitet i vor tid«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























