Van Goghs begravelse transmitteret på storskærm

Over 2.000 mennesker trodsede den bidende aftenkulde og tog en humørfyldt afsked med Theo van Gogh, den hollandske filmmand og samfundskritiker, der blev myrdet sidste tirsdag i Amsterdam under grusomme omstændigheder. Bisættelsen fandt sted i kapellet ved kirkegården De Nieuwe Oosteri det østlige kvarter Watergraafsmeer, ikke langt fra det sted på Linnaeusstraat, hvor mordet skete. Van Goghs familie og nærmeste venner var samlet i kapellet. Transmitteret på storskærm Udenfor, på en bred vej langs kirkegården, blev højtideligheden transmitteret på en storskærm, så almindelige borgere kunne være med. Theo van Gogh var livet igennem på kant med præsteskabet, så bisættelsen blev forrettet af hans familie og venner, og med enkelte undtagelser vidnede de mange taler om et muntert menneske, der havde kastet talløse anekdoter af sig. Gang på gang brød gæsterne i kapellet ud i latter, og morskab og klapsalver bredte sig til den store forsamling udenfor. Mandag aften havde mange af hans prominente venner sagt farvel ved en kabaret i et nedlagt gasværk inde i Amsterdam. Uden for kapellet bestod forsamlingen mest af yngre mennesker; der var mange kvinder og mange med diverse politiske budskaber. En lille gruppe tilhængere af den myrdede populistiske politiker Pim Fortuyn, der var van Goghs ven, stod med skilte, hvorpå de opfordrede til at våge over ytringsfriheden. Andre skilte talte om at stoppe hadet eller bekæmpe fundamentalismen. Men der var ingen antimuslimske slagord. Anderledes Det var også et fremherskende træk i talerne. De mere højtidelige kom ind på den hollandske tolerance og værdien af ytringsfrihed, og de nævnte, at van Gogh havde kæmpet for dem, der tænkte eller ville leve anderledes. At dagen heller ikke på anden måde skulle bruges til at markere de antiislamiske synspunkter, som van Gogh også stod for, blev understreget, da produktionsselskabet Column Producties nægtede at leje hans kontroversielle film 'Submission' om undertrykkelse af muslimske kvinder ud til to nederlandske tv-stationer, der ville have vist den tirsdag aften. Mor fik ordet Van de Westerlaken fra Column sagde til medierne, at »vi ønsker ikke, at van Gogh alene huskes for denne ene kortfilm. Han var meget mere end skaberen af 'Submission'«. Ved bisættelsen fik først hans mor ordet. Den ældre dame talte kærligt og muntert om sin søn og sagde, at »frihed er ikke for bange mennesker«. Hun var klar over, at hendes søn ikke altid havde passet godt nok på sig selv og også havde haft fejl, men at han ville skabe et sådant had, havde hun ikke forestillet sig. Hun sluttede med at sige, at hun ofte havde sagt til ham, at han skulle passe bedre på sig selv; nu ville hun til den hollandske nation sige: »Pas godt på fremtiden!«. Alle landets politiske ugeblade har haft van Goghs død som tema. De fleste har kun haft godt at sige om det festlige menneske. I aftenkulden uden for kapellet græd mange, da højtideligheden lakkede mod enden. En midaldrende mand henvendte sig til Deres udsendte og sagde: »Det er smukt, men det er ikke så godt, at der ikke er kommet flere. Det havde været et godt politisk signal«. Bisættelsen varede i tre kvarter og sluttede med, at hans allernærmeste tog afsked ved kisten. På vejen tilbage til byen kunne man stadig se de tusindvis af buketter og lysende kerter, der er lagt på det sted på Linnaeusstraat, hvor han blev indhentet af døden, 47 år gammel.