Hidsig jagt på Yassir Arafats formue

Allerede mens den palæstinensiske leder Yassir Arafat lå for døden i Paris, foregik en kamp om retten til Arafats formue eller en del af den. Hovedpersonerne er hans kone, Suha Arafat, flere palæstinensiske ledere og Suha Arafats formodede rådgiver, den kristne libanesiske forretningsmand Pierre Rizk. Der er ingen tvivl om, at Yassir Arafat ikke kunne få lov at dø, før Suha Arafat var sikker på, at hendes og den fælles datter, Zahwas, økonomiske fremtid var sikret. Og alt tyder på, at den store forsoning tirsdag mellem Suha Arafat og de palæstinensiske ledere, havde meget med penge at gøre. Aftale om pension Forsoningen betød, at den forrige palæstinensiske ministerpræsident og ven, Mahmoud Abbas, fik lov til at se Arafat. Nogle kilder mener at vide, at der blev indgået en aftale om, at Suha og Zahwa Arafat sikres en pension på 11-12 millioner kroner. Men ingen ved, om Suha Arafat modtager månedlige millionbeløb fra Arafat eller om hun og datteren ikke har penge nok at leve for i Paris, som fru Arafat selv hævder. Rådgiver og samlever Hun udkæmper ikke slaget om pengene alene. Hendes rådgiver - og ifølge mange palæstinensere skurk i hele historien - er Pierre Rizk, der ifølge velinformerede kilder har været Suha Arafats økonomiske rådgiver og samlever i mere end to år. Pierre Rizk har en blakket fortid som efterretningschef for de kristne falangister, som i sin tid under israelsk beskyttelse foretog massakren på hundredvis af palæstinensiske civile i flygtningelejrene Sabra og Shatila i Beirut. I årenes løb har Rizk haft mange israelske officielle og private forretningsforbindelser. I 1999 vandt Rizk et sagsanlæg på over 100 millioner kroner imod Yassir Arafat. Kort inden oprettelsen af det palæstinensiske selvstyre havde Rizk fået et skriftligt løfte fra Yassir Arafat om eneretten til at oprette kommunikationsnettet i selvstyret. Arafat overholdt ikke aftalen, og Rizk lagde sag an og vandt. Suha og Yassir Arafat talte ikke sammen siden. Uvished om penge Det er svært nøjagtig at vide, hvor mange penge Yassir Arafat efterlader sig. For et par år siden anslog den israelske efterretningstjeneste Yassir Arafats personlige formue til over syv en halv milliard kroner. Et af problemerne er, at Yassir Arafat i årevis ikke selv har skelnet nøjagtigt mellem penge, der tilhørte PLO, ham selv eller selvstyret. Indtil Yassir Arafat under den første Golfkrig i 1991 tog Saddam Husseins parti og påkaldte sig Golfstaternes vrede, modtog PLO fast syv procent af de skattepenge, som palæstinensiske skatteydere betalte i samtlige arabiske lande. Samtidig faldt Sovjetunionen fra hinanden, og den økonomiske støtte herfra til Arafat og PLO forsvandt. Penge fra donorlande Oprettelsen af det palæstinensiske selvstyre i 1994 gav atter Arafat mulighed for at spille sit magtspil med store penge. Denne gang kom pengene blandt andet fra de mange donorlande, der støttede selvstyret. Og ved hjælp af den tidligere israelske sikkerhedschef Yossi Ginosar åbnede den palæstinensiske leder i midten af 1990'erne en bankkonto i Schweiz på over fem milliarder kr. I 1994 anslog British National Crime Intelligence Service, at PLO årligt inddrog knap ti mia. kroner fra »nationer, afpresning, bestikkelse, ulovlige våbenhandler, hvidvask og svindel«. På den baggrund har Verdensbanken overtaget kontrollen med samtlige donorpenge, der øremærkes til projekter i selvstyret.