»Hverken Europa eller Ankara er klar til tyrkisk EU-medlemskab«. Med dette budskab åbnede Frankrigs premierminister, Jean-Pierre Raffarin, eftermiddags den franske debat i Nationalforsamlingen om Tyrkiets eventuelle medlemskab i EU. Svagt fremmøde »Lad os ikke lyve for tyrkerne«, fortsatte premierministeren. »Lad os i stedet klart slå fast, at det ikke vil være muligt for landet at blive medlem af EU - hverken i dag, i morgen eller de kommende år«, sagde Raffarin til en halvtom Nationalforsamling. De folkevalgtes fremmøde stod langtfra mål med de følelser, som emnet opildner i både den franske befolkning og landets politiske ledelse. For er der ét emne, som for tiden dominerer de franske avisforsider såvel som tv og radios debatprogrammer, er det spørgsmålet om Tyrkiets fremtid i EU. Et overvældende flertal af den franske befolkning er imod at lukke de ca. 70 millioner tyrkere ind i EU's midte. Den seneste meningsmåling fra analyseinstituttet Louis-Harris - der blev foretaget efter at EU-kommissionen i den forgangne uge gav grønt lys for at åbne optagelsesforhandlingerne med regeringen i Ankara - viser, at hele 75 pct. af franskmændene ville stemme nej, hvis de skulle til urnerne i dag. Men i Nationalforsamlingen forsøgte Raffarin at mane til besindelse. Han understregede, at Frankrig ikke burde træffe en overilet beslutning om Tyrkiets EU-medlemskab »med et forhastet, for tidligt nej - uden forudgående diskussion«. Raffarin har selv gentagne gange advaret mod at lukke et overvejende muslimsk land ind i et EU, så dette budskab skyldes nok snarere loyalitet over for hans egen politiske chef, præsident Jacques Chirac. Chirac står for tiden temmelig isoleret i spørgsmålet om Tyrkiet. Han har ikke blot befolkningen imod sig, men også hovedparten af højrefløjen - ikke mindst hans eget regeringsparti UMP. Modstand I maj i år vendte 70 pct. af medlemmerne i UMP's nationalråd tommelen nedad til tyrkerne, og ifølge de seneste målinger gør 75 pct. af UMP's vælgere det samme. Den megen modstand internt i regeringspartiet er sandsynligvis en af de væsentligste årsager til, at Chirac ihærdigt har forsøgt at udskyde en politisk debat om Tyrkiets EU-medlemskab. Det er anden gang inden for kort tid, at Chirac er i tovene i et afgørende EU-spørgsmål. Så sent som i juli måtte han mod sin vilje og efter hårdt pres fra sin egen politiske lejr indvilge i at sende den kommende EU-forfatning til folkeafstemning i 2005. Og for knap 14 dage siden måtte han igen give efter for presset og erklære, at franskmændene - om 10-15 år - ville få mulighed for at bestemme, om de vil have Tyrkiet med i EU eller ej via en folkeafstemning. Tyrkerne selv er lamslåede over den ophidselse, som diskussionen vækker i Frankrig. Den tyrkiske ambassadør i Frankrig, Uluç Özülker, siger til Le Figaro, at han er fuldstændig forbløffet. »Frankrig synes nærmest at være i febervildelse i disse dage. Jeg troede, at Frankrig og det franske folk var kartesianske (rationelle, red.), men jeg begynder at have mine tvivl«, lyder det fra den tyrkiske diplomat.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Trine Ring
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Debatindlæg af Ole Olsen




























