Bush fører i dødt løb

Præsidentvalget i 2000 afslørede, at de valgtilforordnede i delstaten Florida ikke kan tælle. Nu ser det ud til, at de amerikanske meningsmålingsinstitutter heller ikke kan undersøge vælgernes holdning. Fører præsident George W. Bush sikkert, eller er der dødt løb mellem ham og udfordreren John Kerry? Ingen ved det med sikkerhed. Både vælgerne og omverdenen følger med stor interesse valgkampen, der er beskrevet som en af de vigtigste i USA's historie. Meningsmålingerne plejer at give et fingerpeg om, hvorvidt en af kandidaterne har lagt sig klart i spidsen og står til en jordskredssejr, eller om der bliver tale om en nervepirrende afslutning som for fire år siden. Spinkel føring til Bush De mest troværdige målinger er dem, de to partier selv gennemfører. Men både Bushs republikanere og Kerrys demokrater holder kortene tæt ind til kroppen, når det gælder egne undersøgelser. Amerikanske valgeksperter siger dog, at begge partier er nået frem til, at Bush fører med mellem 3 og 5 procent. Bush er i spidsen på grund af et velgennemført konvent i New York i slutningen af august og begyndelsen af september. Det er første gang, at en af kandidaterne for alvor får et forspring - om end beskedent - der ser ud til at være stabilt. Partiernes egne tal er imidlertid vidt forskellige fra resultater, de landsdækkende målinger når frem til. Tre målinger de seneste uger har ikke gjort vælgerne klogere. Hos Gallup fører Bush 55 procent mod Kerrys 42, mens præsidenten er foran med 50 procent mod 42 i New York Times. Pew-centret har stillingen uafgjort 46-46, og i enkelte målinger har Kerry endog ført med et enkelt procentpoint. Tvivl om målinger Ikke overraskende fremhæver partierne de målinger, som støtter deres egen kandidat, mens de forsøger at bringe dårlige resultater i miskredit. Der er dog grund til at sætte spørgsmålstegn ved alle målingerne. Eksperterne siger, at eksempelvis brugen af mobiltelefoner gør målinger mindre troværdige. Før ringede institutterne til stationære telefoner og sikrede dermed demografisk og geografisk balance. Eksperterne angriber også, at nogle målinger bruger registrerede vælgere - altså vælgere, der er knyttet til et parti eller registreret som uafhængige. Institutterne tager ikke altid hensyn til, om de den ene gang spørger et større antal registrerede republikanere eller demokrater. Formodninger Andre målinger spørger kun folk, om de forventer at stemme; ikke om deres partitilhørsforhold. Det er en model, som baseres mere på formodninger end kendsgerninger, siger eksperterne. Det er også vigtigere at vide, hvorfor folk skifter hest, end hvem der fører for øjeblikket, ifølge eksperterne. Grupper som sorte, latinoer, hvide evangelisk kristne og våbenejere følger en tendens og er mere motiverede til at gå til valgurnerne, hvis en sag har startet en flodbølge. Men eftersom den amerikanske præsident vælges indirekte, handler det slet ikke om, hvem der fører på landsplan i meningsmålingerne. Det gælder om at vinde stater og valgmænd. Ifølge det seneste nummer af Newsweek, har Bush sikret sig 254 valgmandsstemmer, mens Kerry har 185. Der kræves 270 for at blive præsident.