Amerikanske terroroplysninger er gammelt nyt

Lyt til artiklen

De seneste dages mistanke om nye terorangreb mod en række mål i New York og Washington er efter al sandsynlighed baseret på gamle oplysninger, indsamlet før 11. september 2001. Flere højtstående efterretningskilder siger til avisen New York Times, at de seneste spor, der har fået myndighederne til at hæve sikkerhedsniveauet i de to byer til det næsthøjeste niveau, er op til tre og fire år gamle. »Man kan sige, at informationerne er gamle, men vi ved alle, at al-Qaeda samler og samler indtil de er tilfredse. Først da slår de til«, siger en højtstående efterretningschef til The New York Times. Måske opdaterede Og en af Det Hvide Hus' sikkerhedrådgivere, Frances Fagos Townsend medgiver, at oplysningerne »er indsamlet i 2000 og 2001«, men tilføjer, at oplysningerne i mellemtiden kan være blevet opdateret. »De oplysninger, vi har afdækket, tyder på, at man indsamler materiale, men ikke at man står foran et angreb«, siger en tredje kilde. Advarsel fra Bush Advarslerne var ellers højlydte, da præsident George W. Bush og hans sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice i går kunne fortælle, at oplysningerne tydede på et nært forestående angreb. Sikerhedsniveauet blev hævet til det næsthøjeste niveau, og flere centrale bygninger - blandt andre Verdensbanken og New Yorks børs - blev sat under ekstra overvågning. Ifølge The New York Times er de seneste terrortrusler baseret på computere, fotografier, tegninger og andre dokumenter, indsamlet i de sidste par måneder i Pakistan, der viser, at al-Qaeda i en periode har overvåget amerikanske storbyer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her