Græshopper æder Vestafrika

Græshopperne æder deres egen vægt hver dag. Alligevel tænker man: Herregud, de vejer jo blot 2 gram stykket. Sværme kan ses fra satellit Så viser det sig, at de flyver vinge ved vinge, op til 80 millioner af dem per kvadratkilometer, op til flere hundrede kvadratkilometer per sværm, og vi har pludselig at gøre med gnavende flyvende tæpper på mange ton, der i disse dage gnaver sig gennem en række vestafrikanske lande. Sværmene er så tætte, at de kan ses fra satellit. Summende skyer, der kaster skygge. Der er mindst 42 sværme i Mali og omkring 50 i Mauretanien, der har sat flyvevåbnet ind på at bekæmpe græshopperne. I Algeriet blev 42 mennesker - ifølge avisen New York Times - i sidste måned såret, da biler skred ud i de glatte knuste lig af en græshoppesværm. Den var under krydsning af en landevej kommet i nærkontakt med andre biler. Marokkanske græshoppejægere bruger fly I Marokko har myndighederne ansat græshoppejægere, der forfølger de rejsende sværme. Når græshopperne lander ved aftenstide, markerer jægerne deres område med store orange presenninger med sorte pile i hvert hjørne. Og så tilkalder de per radio et sprøjtefly. Det lyder som moderne krigsførelse mod en af Bibelens syv plager, og det er netop, hvad der er behov for. Det mener Senegals præsident, Abdoulaye Wade. Han opfordrede for to uger siden til en »krig mod græshopper« og trak i et brev til blandt andre George W. Bush selv parallellen til den amerikanske præsidents »krig mod terror«. »Hvorfor erklærer De ikke krig mod de vandrende græshopper, hvis evne til at ødelægge menneskeliv er langt større end de værste konflikters«, skrev Wade til ledere af de rige G8-lande. »Disse ødelæggende skabninger, som slår ned på vore lande, betyder forprogrammeret død for hundreder af millioner af mennesker«, mente præsidenten. Koster op mod en halv milliard kr. Og selv om det måske er en overdrivelse, skal man syv år tilbage for at finde starten på en lignende plage, der dengang kostede 300 millioner dollar - knap to milliarder kroner - at bekæmpe. I år anslår FN, at en indsats vil koste mellem 350 og 500 millioner kroner. Indtil videre har internationale donorer lovet en brøkdel af dette beløb - omkring 54 millioner kroner. Derudover har de berørte lande selv spædet til. Men det har langtfra afværget risikoen for hungersnød i de værst ramte områder. Regn i Sahara Årets sværme startede med noget, man ikke burde kunne få for meget af på kanten af Sahara: regn. Usædvanlig kraftig nedbør i Sahelregionen syd for Sahara gav perfekte ynglebetingelser for græshopper af arten Schistogerca gregaria, hvis navn på dansk er næsten lige så langt som deres spor af ødelæggelse: ørkenvandregræshoppe. Fra Sahel rejste sværmene nordpå til Algeriet og Marokko. Her fandt de blandt andet perfekte betingelser i en omstridt stribe land på grænsen mellem de to lande, hvor ingen tør flyve ind og sprøjte med insektgift på grund af frygt for nedskydning. Striben på mellem 30 og 50 kilometer i bredden blev derfor en ren græshoppefarm, der nogle steder kunne fremvise tæt på 100.000 larver per kvadratmeter. Og nu kommer græshopperne retur sydpå til Sahel med en hastighed på op til 130 kilometer om dagen. Frygt for nordenvind Hvis hunnerne får en chance, vil de igen lægge 100 æg hver. Og hvis nordenvinden senere på året igen bærer dem nordpå, vil problemet være mangedoblet. Den eneste måde at standse plagen på er at sprøjte græshopperne i den måned, der går mellem deres ankomst og æglægningens begyndelse. Men traditionelle sprøjtegifte går også ud over omgivelserne, herunder en række fuglearter. Og mere miljøvenlige gifte er mere kostbare og derfor ikke rigtig et alternativ, når det i forvejen kniber med at rejse penge til bekæmpelsen. På vej mod Sudan Imens flyver sværmene videre som ustoppelige immigranter, ængsteligt fulgt af de lokale myndigheder. Direktøren for afgrødebeskyttelse i Malis landbrugsministerium, Diakite Fakabo, forklarede i sidste uge FN's nyhedsbureau IRIN: »Den sidste sværm kom til Gao 13. juli. Den spredte sig over 15 kvadratkilometer og bestod af 150 millioner insekter«. Som hver vejer 2 gram. Det bliver til 300 ton græshopper i en sværm, der ligger noget under gennemsnittet. De største er 10-20 gange så store. Og de æder, hvad der svarer til deres egen vægt. Hver dag. Deres næste mål kan blive Sudans i forvejen hårdt plagede Darfurprovins.