Irakiske styrker i hårde kampe i Bagdad

Irakiske militser har udfordret de irakiske sikkerhedsstyrker med de hidtil hårdeste angreb. - Foto: AP
Irakiske militser har udfordret de irakiske sikkerhedsstyrker med de hidtil hårdeste angreb. - Foto: AP
Lyt til artiklen

13 formodede oprørere er blevet dræbt i Bagdad efter kampe med irakisk politi og medlemmer af den irakiske garde. De irakiske sikkerhedsstyrker blev angrebet med morter-granater og raketter, mens de var i gang med at beskytte amerikanske soldater under en operation i byen Buhriz 55 kilometer nord for Bagdad. Ildkampen, der varede omkring en time, er blandt de hårdeste, som irakerne har været udsat for siden de fik overdraget magten i slutningen af juni. Ingen amerikanere eller irakiske sikkerhedsstyrker kom noget til ved episoden. Forværret gidselsituation Kampene kommer samtidig med gidselsituationen i Irak har taget en drejning til det værre. To pakistanere menes at være blevet taget til fange. I forvejen er bestræbelserne på at få løsladt en gruppe af bortførte udlændinge forblevet frugtesløse, alt imens tidspunktet for den bebudede henrettelse af den første af syv lastbilschauffører nærmede sig. Egyptens og Indiens ambassader i Iraks hovedstad, Bagdad, siger, at det endnu ikke er lykkedes dem at få kontakt til de to væbnede grupper, der har bortført en egyptisk diplomat og de syv chauffører - tre indere, tre kenyanere og en egypter. En gruppe, der kalder sig Bærerne af det sorte Banner, truer med at begynde at henrette de syv lastbilschauffører, hvis ikke forskellige krav bliver opfyldt senest mandag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her