Forfulgt russisk folkeslag får hjem i USA

Hundreder af mennesker fra Kubanj-regionen i det sydlige Rusland er på vej USA, hvor myndighederne har tilbudt dem asyl og hermed håb om amerikansk statsborgerskab om nogle år. Nu er de fleste af dem faktisk statsløse, fordi hverken Rusland eller andre ekssovjetiske republikker ønsker dem som borgere. De kendes som de meskhetiske tyrkere og har oprindeligt levet i Georgien, i et område kaldt Meskhetia. De første familier er allerede rejst fra Kubanj, hvis ledelse er åbent glad for chancen for at komme af med gruppen, som tæller omkring 15.000 mennesker. Isoleret »Det, at de flytter, er godt både for dem selv og for lokalbefolkningen. De meskhetiske tyrkere har aldrig formået at falde til i den store folkefamilie i Kubanj, som tæller 80 forskellige etniske grupper. De har altid levet for sig selv, isoleret i lukkede enklaver. Endnu værre er, at de steder, hvor der er mange af dem, er kriminalitet og narkomisbrug vokset støt, og det fremkalder negative reaktioner hos folk«, siger regionens guvernør, Aleksandr Tkatjov. Flytningen er et resultat af forhandlinger mellem amerikanske og russiske myndigheder og den Internationale organisation for Migration, IOM. De har varet i to år. Initiativet tog i sin tid amerikanerne, da de blev opmærksom på dette mindretals håbløse situation, som ingen myndighed i Rusland så ud til at ville tage sig af. Forhandlingerne sluttede i februar, da USA's ambassade i Moskva anmodede Tkatjov om at bistå de meskhetiske tyrkere med forberedelserne til udvandring. Repræsentanter for IOM fortalte bagefter de kommende emigranter, at de vil få gratis flybilletter og i USA både et hjem og tilskud til at starte et nyt liv op, skoler til deres børn, sprogundervisning m.m. Nogle familier besluttede sig omgående til et rejse, andre tænkte sig om. Iagttagere tror, at rigtig mange med tiden vil tage mod det amerikanske tilbud. Deporteret De meskhetiske tyrkeres historie er lang og tung. Fra Georgien, hvor de havde levet siden andet århundrede, blev de efter ordre fra Sovjetunionens daværende hersker Josef Stalin deporteret under Anden Verdenskrig. De var ikke den eneste folkegruppe, han lod tvangsflytte fra deres hjemegne, fordi han fandt den besværlig eller mistænkte den for at have sympatier for især Tyskland. Også alle tjetjenere, ingusjere og andre folk fra Kaukasus blev sendt væk. De meskhetiske tyrkeres deportation betød, at alle kvinder, børn og ældre - de yngre mænd kæmpede ved fronten - blev sat på et godstog og sendt til Centralasien, hovedsagelig til Usbekistan. Først i 1974 fik de deporterede lov til at rejse tilbage. De kunne da selv vælge, i hvilken sovjetrepublik de ville leve. Størsteparten af de meskhetiske tyrkere, som selv kalder sig tyrkere-akhiska, ville hjem til Georgien, men det var de georgiske myndigheder imod, så de måtte blive i Centralasien. Det gik dem nogenlunde indtil 1989, da en bølge af ekstrem nationalisme rejste sig i mange sovjetrepublikker og også ramte Usbekistan. Her gik det primært ud over de meskhetiske tyrkere i området Fergana. I juni 1989 blev de i snesevis massakreret af nogle fanatiske grupperinger, hvorefter den sovjetiske regering besluttede at evakuere 17.000 af dem til Rusland. Størsteparten kom til Kubanj (som også kaldes Krasnodar-regionen). Andre tusinder rejste fra Usbekistan senere, mange til Kasakhstan, en del til andre russiske regioner. Fattige Lokale kilder oplyser, at denne tyrkisktalende minoritet ingen steder har det så dårligt som i Kubanj. Her har i dag kun cirka hver fjerde opholdstilladelse og et pas, selv om de har levet her i 15 år, og selv om de ifølge Ruslands forfatning stadig er russiske borgere. Andre lever her ulovligt og har derfor uhyre svært ved at finde arbejde og bolig. De fleste dyrker frugt og grøntsager, men bliver ofte nægtet adgang til markedspladserne. Men guvernør Tkatjov, som tidligere har forsøgt at sende de meskhetinske tyrkere til Georgien siger, at der ikke er tale om undertrykkelse. Men han siger åbent: »Vi har ventet længe på deres emigration«.