Nødhjælpsorganisationen Læger Uden Grænser har besluttet at trække sig ud af Afghanistan på ubestemt tid, oplyser talsmænd for organisationen. Beslutningen er truffet efter, at en gruppe hjælpearbejdere fra Læger Uden Grænser, deriblandt den norske læge Egil Kristian Tynæs blev skudt og dræbt ved et bagholdsangreb i den nordvestlige provins Badghis i går. Ud over den norske læge blev en belgisk kvinde og en mand fra Holland samt to afghanere dræbt ved overfaldet. De fem dræbte var med i en hollandsk afdeling af Læger Uden Grænser, som har flere projekter i gang i området og blandt andet driver flere lægeklinikker. Mens militante muslimer og tilhængere af det tidligere talibanstyre i landet jævnligt angriber udenlandske hjælpearbejde i den sydlige og østlige del af Afghanistan, er angreb i den nordlige og vestlige del af landet mere sjælden.
Læger uden Grænser trækker sig ud af Afghanistan
Lyt til artiklen