Bush strammer blokaden mod Castros Cuba

Få måneder før præsidentvalget 2. november har USA's præsident George W. Bush skærpet sanktionerne mod Fidel Castros Cuba og afsat 59 millioner dollar (ca. 360 mio. kr.) til propaganda og forberedelse af østatens overgang til demokrati. Med øjeblikkelig virkning har de amerikanske myndigheder dermed indsnævret kredsen af familiemedlemmer, eksilcubanere kan sende penge og gaver til, samt indført yderligere restriktioner for rejser til landet. Familiebesøg hvert tredje år Hidtil har cubanere i eksil kunnet besøge familie på øen en gang om året. Det er nu begrænset til hvert tredje år. Desuden gøres det vanskeligere at arrangere uddannelsesrejser til Cuba - af Bushregeringen betegnet som forklædt turisme. Af kontanterne i Bushs initiativ skal 36 millioner dollar bruges til støtte for systemkritikere i Cuba, og andre 18 millioner skal finansiere et særligt udstyret fly, som fra internationalt luftrum tæt på øen vil sende programmer fra en spansksproget, regeringsdrevet tv-station. Samtidig med disse initiativer kom offentliggørelsen af en rapport fra Kommissionen for Assistance til et Frit Cuba, som præsidenten nedsatte i oktober. Af rapportens fem kapitler handler det første om måder, hvorpå Cubas overgang til demokrati kan fremmes, og de øvrige om hjælp til en fremtidig, demokratisk regering. Cuba forbereder sig på invasion Regeringen i Havana kaldte for en uge siden til massedemonstrationer på Malecón Boulevarden og foran det amerikanske interessekontor i den cubanske hovedstad. Den officielle holdning er, at »en amerikansk invasion er nært forestående«, som Cubas ambassadør i Honduras forleden gjorde rede for. »Vort folk er i højeste alarmberedskab, vor revolution er i højeste alarmberedskab«, sagde ambassadør Alberto Gonzalez. Kølige dissidenter Det amerikanske initiativ fik imidlertid også en overordentligt kølig modtagelse blandt dissidenter og systemkritikere i Cuba, fordi det leder op til en konfrontation mellem USA og Cuba, ikke mellem demokrati og diktatur. Oswaldo Payá, modtager af EU's Sakharov Pris i 2002, fastslog, at Cubas overgang til demokrati må tilrettelægges i en national dialog mellem cubanere: »Det vil ikke være rigtigt, og vi vil ikke acceptere noget udefra kommende element, det være sig fra USA, fra Europa eller noget andet sted, som forsøger at forme den cubanske overgangsproces, eller som forsøger at komme til at spille med i den«. Glæde i usikker valgkreds Så var der anderledes jubel over initiativet blandt en række af det sydlige Floridas cubanske eksilgrupper, som er bange for at stå uden indflydelse, når Castro er væk. Deres stemmer kan blive afgørende ved valget i november. For fire år siden vandt Bush i Florida med sølle 600 stemmer flere end Al Gore. Også i år ventes Florida at være 'på vippen'. Nogle af disse grupper mener, at præsidenten helt burde have forbudt forsendelser af penge og gaver fra USA til Cuba. Ifølge FN's beregninger drejer det sig om over 800 millioner dollar (ca. fem milliarder kroner) om året i værdifuld valuta til Castros regime. Det afviste Bush imidlertid at gøre, og han blev af partifællen Ileana Ross-Lethinen, som er valgt i Miami, rost for at holde balancen mellem humanitære bestræbelser og ønsket om at holde kontanterne ude af Fidel Castros rækkevidde. Bush Lefler Kongressens eneste cubansk-amerikanske demokrat, Robert Menendez fra New Jersey, beskyldte præsident Bush for at lefle for eksilcubanerne i det sydlige Florida. Han betegnede desuden timingen af planen som »tvivlsom og politisk gennemsigtig«. Det demokratiske medlem af Senatets finansudvalg Max Baucus kaldte planen et misbrug af skatteydernes penge: »På et tidspunkt, da USA står over for virkelige trusler fra terrorister i Mellemøsten og andre steder, så er regeringens absurde og stadigt mere bizarre optagethed af Cuba mere end blot en skam - det er en farlig afstikker fra virkeligheden«. Senator Baucus pegede på, at af 120 ansatte i Finansministeriets kontor for kontrol med udenlandske værdier, er 21 beskæftiget med at kontrollere den økonomiske blokade af Cuba, mens kun fire forsøger at spore Osama bin Laden og Saddam Husseins finansielle kilder.