Den tidligere danske administrator i Basra og nuværende ambassadør i Damaskus kritiserer i en ny bog den amerikanske indsats i Irak. Ambassadør Ole Wøhlers Olsen kritiserer samtidig den overordnede linje i dansk udenrigspolitik. »Der er sket et skift i udenrigspolitikken. Hvor vi tidligere har ligget på linje med de øvrige nordiske lande, har Danmark klart markeret sig med støtten til USA i Irak som det eneste land i Skandinavien. Vi har også markeret os på USA's side i forholdet til Europa. Fodslaget i EU er brudt, det er første gang siden 1973, da vi kom ind i EU. Det er på en vis måde beklageligt og sårbart for EU«. I de seneste uger har tidligere britiske og amerikanske topdiplomater kritiseret deres regeringers Irak-politik, men det er usædvanligt, at en aktiv diplomat ytrer sig. Det var ikke muligt at få en kommentar fra Ole Wøhlers Olsens politiske chef, udenrigsminister Per Stig Møller (K), i går. Dumpekarakter De amerikanske besættelsesmyndigheder udnævnte i slutningen af april sidste år Ole Wøhlers Olsen til civil administrator for Basra-området i det sydlige Irak. Men allerede i juli samme år indsatte den amerikanske ambassadør og reelle leder af Irak, Paul Bremer, en britisk diplomat på posten, og Ole Wøhlers Olsen vendte tilbage til den danske ambassade i Syrien. Bogen udkommer torsdag i næste uge på forlaget Lindhardt og Ringhof. Titlen er 'Beduin i laksko', og den er formet som en række samtaler mellem Ole Wøhlers Olsen og journalisten Lally Hoffmann. Kritikken af den danske udenrigspolitik er holdt i forsigtige vendinger, men meningen er ikke til at tage fejl af. Ole Wøhlers Olsen, der taler arabisk og er muslim, er mere skarp i karakteristikken af USA's politik i Irak, der nærmest får dumpekarakter. Ingen plan for genopbygning Ole Wøhlers Olsen skriver, at selve krigen forløb efter planen. »Men det, der hedder after-scenario - der havde man ikke lavet en drejebog. Jeg har i hvert fald ikke set den eller hørt om den, for hvordan skulle man tage sig af den kæmpe opgave, det er at genopbygge et land«. Et andet alvorligt kritikpunkt er amerikanernes tro på de oplysninger, de fik af eksilirakiske kredse i og uden for USA. »Jeg tror, man i USA nok lyttede alt for meget til eksilirakerne. Eksilirakerne har fortalt amerikanerne det, de gerne ville høre. De ville blive modtaget med åbne arme af befolkningen, der ville ikke være nogen problemer. Det hele ville gå så nemt. Det samme gælder historien om de ikke eksisterende eller forsvundne masseødelæggelsesvåben ... Der har man altså lidt for blindt lyttet til den historie, man gerne ville høre fra disse folk«. Blandt de positive sider er den vigtige, at Saddam Hussein er fjernet fra magten. Men amerikanerne har undervurderet de negative reaktioner i den arabiske verden, mener han. »Den negative sideeffekt af Irakkrigen ligger i, at det øger muligheden for rekruttering af unge mennesker til terrorisme. Situationen i Irak skaber en større grobund for den radikale terrorisme. Det må man se i øjnene, det er de negative resultater af det, der sker«.