Manden bag den detaljerede rapport om amerikanske soldaters overgreb på irakiske fanger i Abu Ghraib-fængslet, generalmajor Antonio Taguba, lægger skylden for mishandlingerne på inkompetent ledelse - fra brigadegeneral Janis Karpinski og nedefter. Under en offentlig høring i USA's Senat pegede han desuden på en total mangel på uddannelse af og opsyn med soldaterne i militærpolitibrigaden, der optrådte som fangevogtere. Kan 'ikke bedømme' efterretningsbrigades rolle General Taguba understregede imidlertid, at det ikke var hans ansvar at bedømme medlemmerne af oberst Thomas Pappas' Militære Efterretningsbrigade, som ifølge Karpinski og andre vidner overtog »magten« i den pågældende fløj af fængslet. Den undersøgelse foretages af general George Fay, næstkommanderende i hærens efterretningsstab. Resultatet heraf ventes at foreligge om tre uger. Forsvarsministeriet Pentagon havde insisteret på, at general Antonio Taguba til høringen havde følgeskab af to overordnede, den næstkommanderende for styrkerne i Irak, general Lance Smith, og den civile, politisk udnævnte departementschef for efterretningsvirksomhed, Stephen Cambone. Intern strid I et par tilfælde kom bisidderne og general Taguba til direkte at modsige hinanden under høringen. Det var for eksempel tilfældet med hensyn til spørgsmålet om, hvor det endelige ansvar for kontrollen med Abu Ghraib-fængslet lå. Taguba sagde, at kontrollen var blevet overdraget til officerer fra den militære efterretningstjeneste under oberst Pappas. Hertil brød Stephen Cambone ind for at fastslå, at det passede ikke: Kontrollen var forblevet i general Karpinskis militærpoliti. General Taguba fastslog desuden, at det var i strid med hærens reglement for efterretningsstyrkerne, at de inddrog fangevogterne fra militærpolitiet i at forberede forhør af fangerne. Derimod mente departementschef Carbone, at det var helt i orden for de to grupper at samarbejde. Forsvarede torturen Selv om de republikanske senatorer John McCain og Lindsay Grahamstillede skarpe spørgsmål til general Smith og departementschef Cambone, så syntes præsident George W. Bushs uforbeholdne støtte til Donald Rumsfeld og dennes ledelse af Pentagon at have påvirket holdningen blandt regeringspartiets medlemmer af udvalget. Republikaneren James Inhofe var således ikke alene om at være mere forarget over forargelsen end over mishandlingerne: »Hvis de var i fængslets blok 1-A eller 1-B, disse fanger, så var de der ikke for færdselsovertrædelser. Så er de mordere, de er terrorister, oprørere. Mange af dem har formentlig amerikansk blod på hænderne - og så er vi optagede af, hvordan disse personer er blevet behandlet«. James Inhofe foreslog, at hvert eneste billede af overgreb »eller påstået overgreb mod fanger skal ledsages af billeder af massegrave, af børn, som henrettes, af de fire amerikanere i Bagdad, som blev brændt og deres lig mishandlet. Lad os få hele billedet«. Guantánamo som forbillede Heroverfor søgte demokratiske medlemmer af udvalget at sammenholde indledningen af fangemishandlingerne i oktober sidste år med besøget i Irak i august af Geoffrey Miller, chefen for fangelejren ved Guantánamobasen i Cuba, hvor mistænkte al-Qaeda-medlemmer holdes fanget og afhøres. Miller foreslog, at fængselssystemet i Irak blev reformeret med Guantánamobasen som forbillede. Guantánamo udmærker sig blandt andet ved, at amerikanerne ikke mener, at fangerne dér er omfattet af Genèvekonventionens regler om beskyttelse af krigsfanger. Stephen Cambone afviste, at dette havde medvirket til mishandlingerne i Abu Ghraib-fængslet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Michelle Skov Karantonis




























