Koalition truer med at gå op i limningen

Den amerikanskledede koalition i Irak tager i disse dage vand ind som aldrig før siden angrebet på Irak for over et år siden. De spanske tropper er ved at færdiggøre deres tilbagetrækning, og 370 soldater fra Honduras begyndte at forlade Irak tidligere på ugen. Samtidig overvejer flere lande som Holland, Ungarn og Polen nu deres fortsatte militære tilstedeværelse i landet. Hollandsk tvivl I Holland har en hollandsk soldats død under et granatangreb i Irak mandag fået regeringen til offentligt at udtrykke tvivl om fortsat hollandsk deltagelse i besættelsestropperne. Holland har 1.300 soldater i landet. »Når vi taler om muligheden af at blive, så vil vi undersøge FN's rolle i landet. En FN-resolution vil give tilstedeværelsen af udenlandske tropper større legitimitet«, sagde regeringschef Jan Peter Balkenende tirsdag. 'Sort udsigt for deltagelse' Men lederen af det lille regeringsparti D-66, Boris Dittrich, var mere kategorisk. »Det ser sort ud for vores fortsatte deltagelse i Irak«. For D-66 er det helt afgørende, at USA overdrager »langt mere magt« til en kommende irakisk regering 30. juni, end USA hidtil har talt om. Italienere vil have soldater hjem Holland er i modsætning til nabolandene Tyskland, Belgien og Luxembourg en af USA's bedste støtter i Irakkrigen, og hollandsk tilbagetrækning vil være et politisk hårdt slag for USA. Endnu alvorligere for præsident Bush er situationen i Italien. Regeringschef Silvio Berlusconis beslutning om at deltage i Irak med 2.700 soldater er dybt upopulær i befolkningen, og ledende kræfter i et af regeringspartierne, Liga Nord, stiller krav om tilbagetrækning. »Afsløringerne af brugen af tortur har ikke gjort opgaven lettere for mig«, lød det nærmest opgivende fra Berlusconi forleden, og hans håndtering af sagen om de civile italienske gidsler i Irak har ikke øget sympatien for hans Irakpolitik. I Polen - en anden trofast USA-støtte - skal parlamentet stemme om en ny regering i morgen. Men det bliver en svag regering, og meningsmålingerne viser en faldende tilslutning i befolkningen til den nuværende venstrefløjsregerings Irakpolitik. Ført bag lyset Præsident Kwasniewski har åbent udtalt, at USA førte de polske og andre ledere bag lyset i spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben, og flere ministre har udtalt, at Polen under ingen omstændigheder vil sende flere tropper til Irak. De ungarske ledere er også usikre på støtten til USA. Partilederne havde tirsdag en første diskussion om de 300 ungarske soldaters fortsatte deltagelse i koalitionen, og det videre forløb vil afhænge af FN's rolle. Men den tidligere konservative regeringschef Viktor Orban udtrykte holdningen blandt mange ungarere således« »Vi er mindre og mindre sikre på, at vi støtter en god sag«. USA kan til gengæld glæde sig over, at Japan agter at blive, og at Sydkorea fastholder beslutningen om at sende 3.600 soldater til Irak. Hermed bliver Sydkorea den største bidragyder til besættelsesstyrkerne efter USA og Storbritannien. Men der er ikke tale om kamptropper, som USA har brug for, og oppositionen og en stor del af opinionen er stærkt imod det sydkoreanske engagement i landet.