EU bliver nødt til at revidere princippet om, at en hærskare af tolke skal oversætte alle forhandlinger på alle niveauer under møderne i EU-systemet. Med udvidelsen af EU vil 9 nye sprog lyde i kontorer, kantiner og mødelokaler i EU, og antallet af sprogkombinationer vokser fra 110 til 420. Transitsprog Det kan systemet ikke klare, konstaterer Erik Halskov, der er direktør for EU's fælles rekrutteringsafdeling. I de seneste to år har han haft ansvaret for ansættelsen af mellem 5.000 og 6.000 medarbejdere fra de 10 nye EU-lande, der i løbet af de kommende uger og måneder rykker ind i kontorerne i Bruxelles, Strasbourg og Luxembourg. »Derfor bliver man nødt til at tage radikale beslutninger i tolketjenesten. Der er for eksempel ikke oversættere fra portugisisk til estisk, og vi vil ikke uddanne dem«, fastslår Erik Halskov. Han konstaterer, at tendensen går i retning af, at de mindre sprog, for eksempel portugisisk, på møderne bliver oversat til et såkaldt 'transitsprog' - engelsk, fransk eller tysk - og derfra tolket til dansk, hollandsk og i fremtiden maltesisk, i stedet for at der bliver tolket direkte mellem alle sprog. Det er et brud på EU's hidtidige sprogpolitik, som den er nedfældet i EU-traktaterne, og reformen af sprogpolitikken i EU kommer ikke til at gå stille af, forudser han. Parlamentet følsomt I forvejen er engelsk ved at blive det daglige arbejdssprog på bekostning af både fransk og tysk til stor bekymring for de to lande, og især i EU-parlamentet insisterer parlamentarikere fra de små lande på at få oversat til deres eget sprog. Derfor risikerer en reform af sprogpolitikken at udløse et større politisk drama i unionen. Erik Halskov erkender, at der er tale om en følsom sag. »Men vi må gøre noget. Babelstårnet kan ikke blive ved med at vokse«. Med hensyn til oversættelse af dokumenter må det ifølge Erik Halskov begrænses til de mest vigtige som love og direktiver. Den type tekster, »som enhver borger i de 25 lande har ret til at læse på deres eget sprog«. Til gengæld stiger antallet af medarbejdere i EU-kommissionen voldsomt. Over 6.000 unge akademikere, tolke og assistenter fra de 10 nye EU-lande rykker fra på mandag og de næste syv år ind i EU-institutionerne. Det er den største personaleudvidelse i EU's historie, og den har været forberedt og gennemført med militærisk præcision. Blev væk fra prøver Ikke færre end 38.000 yngre mænd og kvinder fra de 10 lande søgte om at blive ansat i EU-institutionerne, da kommissionen sidste år indkaldte interesserede til 56 optagelsesprøver i ansøgerlandene og i Bruxelles. Det skete i 16 testcentre i de kommende EU-lande og et enkelt i Bruxelles. Men kun halvdelen af de 38.000 ansøgere mødte frem til optagelsesprøverne, fortæller Erik Halskov. »Det forbavsede os, for det svarer ikke til de forventninger, vi havde. Men vi lod os måske narre af de høje japrocenter ved folkeafstemningerne om medlemskab af unionen. De viste en stor entusiasme, men der var bare ikke ret mange, som stemte«, siger han. Især i de baltiske lande udeblev mange ansøgere fra optagelsesprøverne. »Måske blev de klar over, at de skulle arbejde i Bruxelles og ikke i deres egne lande. Og mange af de unge, der var interesserede i job hos os, er i forvejen stærkt optaget af at få deres egne nye demokratier til at fungere og gøre dem bedre. Så de foretrækker at blive hjemme«. Alligevel har det ikke været svært at finde kvalificerede personer til de mange stillinger, selv om ansøgerne af praktiske årsager skulle gennemføre prøverne på engelsk, tysk eller fransk. »Vi er positivt overraskede over niveauet, og jeg har fået mange positive tilbagemeldinger fra de juryer, der foretager den endelige ansættelse. De nye er lige så kvalificerede som ansøgerne fra de gamle medlemslande«, konstaterer Erik Halskov.