Medlemmerne af Det Irakiske Regeringsråd (IGC) er blevet enige om, hvordan det krigshærgede lands nye flag skal se ud. Flaget består af en lyseblå halvmåne på en hvid baggrund. I bunden af flaget er en gul stribe placeret mellem to blå. Halvmånen står for islam, og de to blå linjer repræsenterer Irak store floder Tigris og Eufrat. Den gule linje symboliserer det kurdiske mindretal, der var stærkt undertrykt under det tidligere styre. En ny æra Hameed al-Kafaei, talsmand for IGC, siger, at flaget markerer begyndelsen på en ny æra, og at Irak ikke kunne beholde det gamle flag, som blafrede over Saddam Husseins paladser. Den irakiske avis al-Sabah har offentliggjort flaget, som desgineren Rifat al-Chaderchi står bag. Hans design blev valgt blandt 30 forslag. De gamle flag ventes at blive skiftet ud i løbet af ugen. Kritik af beslutning Ikke alle medlemmer af IGC er lige tilfredse med det nye flag. Mahmoud Othman siger ifølge Associated Press, at det nye flag er blevet vedtaget alt for hurtigt. Han mener, at en folkevalgt regering burde vælge det nye flag i stedet for regeringsrådet, som den amerikanske besættelsesmagt har nedsat. »Vi står over for større udfordringer lige nu end at blive enige om et nyt flag«, siger han. Den sidste måned har Irak været hærget af de værste kampe mellem besættelsesmagten og dens modstandere, siden USA's præsident Bush i maj 2003 erklærede de egentlige kamphandlinger afsluttet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
70 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager