Britisk folkeafstemning gør EU's fremtid usikker

Med den britiske premierminister Tony Blairs beslutning om at udskrive folkeafstemning om en kommende EU-traktat øger han presset på andre lande for at gøre noget tilsvarende. Dermed vil også usikkerheden om EU's fremtid vokse, fordi traktaten i princippet ryger på gulvet, hvis bare ét land stemmer nej. »Jo flere lande der stemmer, jo flere muligheder er der for et nej og dermed større sandsynlighed for, at traktaten ikke bliver til noget«, siger Lykke Friis, der er EU-specialist i Dansk Industri og forfatter til en stribe bøger om EU. Frygt hos Schröder Frygten for, at briterne, som traditionelt har været et af de mest EU-skeptiske folkefærd, vil stemme nej og dermed få hele korthuset til at vælte, skinner igennem hos Tysklands kansler, Gerhard Schröder. »Min ven Tony Blair ved præcis, hvorfor han har gjort det, og han vil helt sikkert sikre, at afstemningen bliver udført succesfuldt til gavn for Europa. Men det er ethvert lands egen beslutning, som jeg ikke vil kommentere«, siger Schröder ifølge Reuters. Lykke Friis vurderer, at Tony Blairs beslutning om en afstemning om den kommende EU-forfatning, der ventes klar på topmødet i juni, lægger pres på andre lande for at følge efter. Politisk virkelighed er ofte anderledes Selv om et nej kan få hele korthuset til at vælte, peger Lykke Friis på, at den politiske virkelighed ofte er anderledes. »I princippet ryger forfatningstraktaten, hvis ét land siger nej. Men historiebøgerne viser, at én ting er jura, noget andet er politik. Da danskerne stemte nej sidst, fik vi forbeholdene, og på den måde lykkedes det alligevel at få et ja«, siger Lykke Friis. Men nej fra flere lande kan få store konsekvenser. »Hvis en større gruppe lande stemmer nej, er der en mulighed for, at man prøver igen eller simpelthen må opgive ævred og flække EU over i et nyt og et gammelt EU. Det vil betyde et EU, der kører i to hastigheder, og der vil Danmark selvfølgelig blive spurgt, hvor stærkt de har lyst til at køre«, siger Lykke Friis. Britisk afstemning tidligst i efteråret 2005 Det er stadig uvist, om Storbritannien stemmer før Danmark eller omvendt, men den britiske afstemning ventes tidligst i efteråret 2005. Rækkefølgen, landene skal stemme i, vil formentlig spille en vigtig rolle. Da det indtil for få dage siden ikke syntes sandsynligt, at briterne overhovedet ville få lejlighed til at stemme, er det småt med meningsmålinger. Avisen The Sun har lavet en af de ikke altid helt præcise internet-målinger, der viser, at 53 procent ville stemme nej. Ældre målinger giver lignende resultater, men målingerne er generelt meget usikre. Storbritannien er traditionelt et af EU's mest skeptiske lande og har ikke afholdt en folkeafstemning siden 1975, da et markant flertal stemte for at forblive i det daværende EF. Ved at sætte EU-forfatningen til afstemning håber Tony Blair, at han kan undgå at gøre det til et emne op til det kommende parlamentsvalg.