Bog: Bush søsatte krigen og ledte efter et påskud

Fra slutningen af 2001 havde præsident Bush gentagne møder med general Tommy R. Franks og hans krigskabinet for at forberede USA's angreb på Irak, på trods af at præsidenten og regeringens talsmænd stadig insisterede på, at de søgte en diplomatisk løsning, hedder det i en ny bog om optakten til krigen. Den intense forberedelse af krigen, der stod på hele 2002, tog ifølge den nye bog 'Plan of Attack' ('Angrebsplan', red.) af forfatteren Bob Woodward fart, dels da CIA konkluderede, at kun en krig kunne fjerne Saddam Hussein fra magten, dels da CIA's direktør, George J. Tenet, forsikrede præsidenten om, at det var »ligetil« en sag at bevise, at Irak besad våben til masseødelæggelse. Hemmelig plan Præsident Bush sagde under tre en halv times samtale med Woodward, at det var nødvendigt at hemmeligholde planlægningen for at undgå »det internationale samfunds enorme angst og hjemlige spekulationer«, og at »en krig bliver min sidste udvej«. Men presset fra krigsfortalerne i regeringens egne rækker, skriver Woodward, var med til at fremskynde beslutningen. Vicepræsident Cheney, som af Woodward beskrives som en »magtfuld damptromle«, førte an i fortalernes gruppe, og ifølge hans kolleger udviklede tanken om at fjerne Saddam Hussein med magt sig til en »besættelse«. I starten af januar 2003 traf Bush den endelige beslutning om at gribe militært ind i Irak, står der i bogen. Men Bush var så bekymret for, om hans største allierede, premierminister Tony Blair og hans regering, risikerede et fald på grund af deres støtte til Bush, at han udskød krigens start til 19. marts (20. marts i Irak), da Blair havde bedt ham om at finde en anden løsning i FN-regi. Bush gav ved en senere lejlighed Blair tilbuddet om at holde de britiske tropper ude af kamphandlingerne, hvilket Blair afslog. »Jeg har sagt, jeg er med dig. Det mener jeg«, lød Blairs svar. Ikke på talefod Woodward beskriver forholdet mellem Cheney og udenrigsminister Colin Powell. Det blev på et tidspunkt så anstrengt, at Cheney og Powell i dag næsten ikke er på talefod. Cheney kastede sig ud i en bitter strid, som han i sidste ende vandt, med krigsmodstanderen Powell, der mente, at Cheney var besat af tanken om at finde en forbindelse mellem Irak og al-Qaedas terrornetværk. Efter præsidentens personlige opfordring indvilgede Powell dog i at fremlægge USA's bevismateriale mod Saddam Hussein i FN's Sikkerhedsråd februar 2003, hvilket af Det Hvide Hus' kommunikationschef, David Bartlett, er blevet betegnet som »Powells charmeoffensiv«. Det var Bushs hensigt, at en person med Powells troværdighed skulle fremlægge beviser for, at Irak havde våben til masseødelæggelse. Den sag fandt præsidenten oprindelig mindre overbevisende, da CIA's vicedirektør, John E. McLaughlin, forelagde den for ham ved et møde i Det Hvide Hus 21. december 2002. Let sag McLaughlins bevismateriale bestod af aflytning, satellitfotos, diagrammer og anden efterretning. »Godt forsøg«, lød Bushs reaktion, da CIA-manden var færdig. »Jeg synes ikke lige ... Det er ikke noget, den almindelige borger ville forstå eller ville føle sig tryg ved«. Derefter vendte han sig mod Tenet, McLaughlins chef, og sagde: »Er det alt, hvad vi har?«. »Den sag er ligetil«, svarede Tenet og slog ud med armene. Bush fremturede. »Føler du dig selv tryg ved det, George?«. »Tag det roligt. Den sag er ligetil«, svarede Tenet. Men ifølge Woodward har Tenet ved en senere lejlighed sagt, at han burde have svaret, at bevismaterialet ikke var vandtæt. Start i 2001 Allerede 21. november 2001, 72 dage efter terrorangrebene 11. september, beordrede Bush Rumsfeld til at begynde at forberede en invasion af Irak. »Lad os komme i gang med det«, erindrer Bush, at han sagde. »Og få Tommy Franks til at se på, hvad der skal til for at beskytte Amerika ved at fjerne Saddam Hussein om nødvendigt«. Han spurgte også, om det ikke kunne gøres på en måde, der ikke var alt for tydelig? Bush fik de første detaljerede meldinger om forberedelserne til en krig i Irak kun fem uger senere, da general Tommy Franks 28. december besøgte ham på hans ranch i Texas. Bush sagde efterfølgende til pressen, at de havde drøftet Afghanistan. Selv om man hidtil har troet, at Bush beordrede Pentagon til at begynde at overveje mulighederne for en invasion af Irak lige efter 11. september, var Bushs ordre til Rumsfeld indledningen til en proces, hvor Franks i al diskretion havde næsten daglige møder med forsvarssekretæren og mødtes en gang om måneden med Bush. Efter at Sikkerhedsrådet havde vedtaget den resolution, der gav grønt lys til en genoptagelse af våbeninspektionerne i Irak, blev Bush mere og mere utålmodig over for deres manglende resultater og især over chefinspektør Hans Blix. I starten af 2003 sagde han til sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice: »Vi vinder ikke den sag. Vi har ikke tiden på vor side her. Vi er sandsynligvis tvunget til at gå i krig«. Oversættelse: Dorte Langberg