EU-vrede over Per Stig Møllers »moralprædiken«

Netop som europæiske regeringer forsøger at finde sammen om en større FN-rolle i Irak, afslører et sammenstød mellem Danmark og Frankrig, at splittelsen stadig eksisterer blandt EU-landene. Under de seneste dages møde mellem udenrigsministrene fra de 15 nuværende og de 10 kommende EU-lande skabte udenrigsminister Per Stig Møller (K) irritation ved at opfordre de lande, der var imod Irakkrigen, til at tage større ansvar for landets genopbygning. Det blev også opfattet som en provokation, at udenrigsministeren advarede andre europæiske lande mod at trække deres tropper ud af Irak, sådan som den nye spanske regering har tænkt sig at gøre. Spanien »gav efter« »Jeg vil ikke kritisere den spanske regering for at holde sine valgløfter. Men man vinder ikke noget ved at give efter for terrorister. Det er en kendsgerning, at der blev fundet endnu en bombe i Spanien, også efter at den nye regering kom til«, sagde Per Stig Møller efter ministermødet. »Hvis vi trækker os ud af Irak, så får Osama bin Laden bare et nyt område at operere i«, sagde han. Den afgående spanske udenrigsminister, Ana Palacio, valgte på sin sidste dag som minister at undlade en reaktion. Frankrig: Intet behov for moralprædikener Det problem havde hendes franske kollega til gengæld ikke. »Vi har ikke behov for moralprædikener nu. De tjener intet formål«, sagde Frankrigs udenrigsminister, Michel Barnier, som en direkte reaktion på Per Stig Møllers udtalelser. »Det, vi har behov for, er konkrete forslag til at forbedre situationen i Irak. Sådan nogle forslag, som nogle af os kom med før krigen. Dengang blev der ikke hørt efter - og se, hvilken tragedie det har medført«, sagde Barnier med henvisning til den seneste tids stigende vold i Irak. Michel rasede Hans belgiske kollega, Louis Michel, udtalte ifølge Politikens oplysninger en endnu stærkere utilfredshed og ubehag ved de danske bemærkninger, da han mødtes privat med enkelte journalister. Både Frankrig og Belgien, der begge sammen med Tyskland var stærkt imod den amerikansk-britiske invasion af Irak, understreger behovet for at se fremad og bruge en ny FN-resolution til at forberede et klart brud med besættelsen for at overgive magten til irakerne selv 30. juni. »Det er sikkerheden for os alle og hele FN's troværdighed, der står på spil. Vi må give irakerne et sandt politisk perspektiv og give alle parter i landet mulighed for at blive hørt. Det er kun dem, der kan give en ny irakisk regering troværdighed. Troværdigheden kan ikke komme udefra«, sagde Michel Barnier. Møller: Svært at tage alvorligt Per Stig Møller stod fast på sin opfordring til større engagement fra andre lande. Han mindede om, at FN allerede i den eksisterende resolution 1511 fra oktober sidste år opfordrer hele verdenssamfundet til at yde støtte til Iraks stabilisering og genopbygning. »At høre Frankrig bebrejde andre for at moralisere har jeg svært ved at tage alvorligt. Det at moralisere er en 400 år gammel tradition i Frankrig«, sagde udenrigsministeren. »Jeg står ved det, jeg har sagt: at tidspunktet er inde til at tage FN's appel i resolution 1511 alvorligt. Jeg nævnte ikke nogen lande, men måske har Frankrig og Belgien følt sig berørt. Det må de så gøre«, sagde han. Møller 'forlanger ikke militær indsats' Per Stig Møller understreger, at han ikke forlanger en militær indsats fra de lande, der var imod krigen. Men de bør finde ud af, hvad de så kan bidrage med, mener han. »Hvis man støtter FN, og FN beder om hjælp, så må man også gøre noget. Det kan være mange ting: politistyrker, eftergivelse af gæld eller hjælp til demokratiopbygningen. Hvis vi ønsker, at dette skal være verdenssamfundets opgave, så er det også vigtigt, at man ikke overlader det hele til USA«, sagde Per Stig Møller. Ordduellen mellem Frankrig og Danmark illustrerer den store spredning i holdninger, der eksisterer mellem EU-landene i spørgsmålet om, hvad Europa helt præcis skal bruge en ny FN-resolution til. Solana: Svært at få flere lande med lige nu Nogle mener, at EU gennem FN bør koncentrere sig om større økonomisk støtte til genopbygningen, mens andre ønsker at se flere europæiske lande engagere sig militært i en FN-ledet militærstyrke. EU's udenrigspolitiske repræsentant, Javier Solana, advarede om, at resolutionen bør tage højde for både overdragelsen af den politiske magt til irakerne, genopbygningen og en fortsat militær tilstedeværelse. Solana erkendte dog, at situationen i Irak lige nu er så alvorlig, at det »kan blive svært« at få flere lande til at sende tropper. »Men situationen vil udvikle sig. Vi må holde os klar«, sagde han til spanske journalister. Patten: Irak værre end Vietnam Udenrigskommissær Chris Patten tog skarpt afstand fra den megen snak om, at Irak kan udvikle sig til et nyt Vietnam - situationen i Irak er nemlig langt værre. »Sammenligninger, der siger, at Irak kan blive et lige så vanskeligt problem, som Vietnam var i sin tid, er malplaceret, for [Irak] er langt mere alvorligt. Hvis tingene går galt i Irak, må vi leve med konsekvenserne i meget, meget lang tid«, siger Chris Patten.