Kritik bremser EU-forslag om at sende flygtninge retur

EU's indenrigs- og integrationsministre har valgt at udsætte vedtagelsen af et forslag, som vil lette muligheden for at afvise asylansøgere fra såkaldte sikre oprindelseslande eller overføre dem til såkaldt sikre tredjelande. Forslaget udløste mandag skarpe protester fra FN's flygtningehøjkommissær, den tidligere hollandske regeringschef Ruud Lubbers og organisationer som Human Rights Watch og Amnesty International. Sagen bliver behandlet på et nyt møde sidst på måneden i håb om at nå til enighed inden udvidelsen af EU den 1. maj. Fælles definition af flygtninge Derimod blev ministrene enige om en fælles definition på flygtninge. Den definition har været undervejs i flere år, og den er meget vigtig af flere grunde, siger integrationsminister Bertel Haarder. »Nu er der 25 lande, som alle skal overholde de internationale konventioner, som er grundlaget for den fælles asylpolitik i EU. Det har de ikke altid gjort«, siger Bertel Haarder med henvisning til de nye medlemslande. Han glæder sig også over, at Danmark og resten af EU er på linje. »De vedtagne definitioner svarer til de danske. Det er jeg meget glad for«. Bertel Haarders svenske kollega, Barbro Holmberg, understregede også, at alle 25 medlemslande nu er bundet af fælles regler, og at grundlaget er de internationale konventioner. »Det ville være meget trist for verdens flygtninge, hvis vi ikke kunne blive enige om noget og endte med at have et fuldstændig ureguleret område«. Asylpolitik på plads Det er langtfra tilfældet nu, og Bertel Haarder glædede sig efter mødet over, at EU nu har opført en bygning, som omfatter hele flygtninge- og asylpolitikken. Med vedtagelsen i går er EU-landene enige om definitionerne. Dertil kommer Dublin-konventionen, der definerer hvilke lande, der skal behandle asylansøgningerne, og Eurodac-systemet med mulighederne for at kontrollere, hvor en flygtning sidst har søgt asyl, hindrer ifølge integrationsministeren muligheden for den såkaldte asylshopping. Hermed menes, at flygtninge søger asyl i flere lande. Uenighed om procedure Tilbage er i EU-kredsen uenigheden om det såkaldte asylproceduredirektiv, der bl.a. skal fastsætte standarder for behandlingen af asylansøgninger. Flere lande med Storbritannien i spidsen ønsker at få mulighed for at afvise asylansøgere fra såkaldte sikre oprindelseslande. Briterne argumenterer også for retten til at sende asylansøgere tilbage til lande, de formodes at have en vis tilknytning til, de såkaldt sikre tredjelande. »Den debat deltager vi ikke så meget i, for vi har taget højde for det med reglen om grundløse asylansøgninger. Men jeg forstår godt briterne. For det er sund fornuft at sige, at vi med det samme skal kunne afvise en asylansøger fra f.eks. Bulgarien«, siger Bertel Haarder. Sikre og usikre lande Det tilfælde er ikke vanskeligt, siger kritikerne af forslaget om sikre oprindelseslande og sikre tredjelande. Men i mange tilfælde vil det være vanskeligt at definere de pågældende lande. Hvornår er et land sikkert, spurgte organisationer som Amnesty International og Human Rights Watch for eksempel i et åbent brev til EU-ministrene offentliggjort mandag. FN's flygtningehøjkommissær, Ruud Lubbers, stillede et endnu mere fundamentalt spørgsmål i en erklæring mandag. Handler det ikke om, at EU vil lukke yderligere for tilstrømningen af flygtninge på trods af, at tallet er faldet betragteligt i de seneste år. FN rejser kritik FN peger blandt andet på, at man med begrebet 'sikre tredjelande' reelt forsøger at vælte byrderne over på lande, hvis 'sikkerhed' man ofte kan diskutere, og som ofte er fattige lande, hvor asylansøgere ikke kan vente en seriøs behandling. »Det kan i sidste instans betyde, at retten til at søge asyl under international ret ikke bliver opretholdt«, skrev Lubbers i et brev til den irske EU-formand, Bertie Ahern, sidste uge. Skeptiske organisationer Human Rights Watch og Amnesty International peger på et andet problem: de er bekymrede over, at EU - ifølge deres vurdering - er ved at fratage asylansøgere retten til at blive i det land, hvor de har søgt om asyl, så længe deres ansøgning bliver behandlet. Ben Ward fra Human Rights Watch opsummerer kritikken således: »Disse forslag vil fratage asylansøgere deres ret til en fuld og retfærdig procedure, og man er ved at kaste byrderne og ansvaret over på lande uden for Europa. Vi er dybt bekymrede over, at EU forsøger at få andre lande til at overtage EU's ansvar«.