Madrid kræver hævn

»Dødsstraf, dødsstraf, dødsstraf«. Rasende råb steg mod aftenhimlen fra flere hundrede mennesker på Madrids Puerta del Sol, da solen var gået ned og folk spontant samledes på vej hjem fra arbejde. »Dødsstraf til morderne«, råbte også en ung kvinde med to skræmte børn ved hånden og et sammenbidt udtryk i ansigtet. »De myrdede selv børn, gamle og almindelige mennesker på vej hjem fra arbejde«, forklarede hun. »De fortjener selv at dø«. Intens vrede Sammenbidte og vrede stod folk side ved side og holdt hænderne i vejret. »Dette er mine hænder. De har ingen blod på sig«, blev der sunget. Andre holdt røde glas med lys i vejret. En ung mand sad på hug med ansigtet i hænderne. Da han tog dem væk, strømmede tårerne ned af kinderne på ham. De forsamlede var unge, gamle, velklædte eller jævne i tøjet. Alle var ens og grebet af nøjagtig samme følelse, nemlig en intens vrede mod den usynlige og feje fjende, der så meningsløst havde slået til mod helt uskyldige mennesker. Folket giver ETA skylden På samme plads holdt en hvid bus, hvor folk dannede kø for at give blod. »Forbandede røvhuller. Røvhuller er hvad de er. Er vi enige om det?« spurgte Manuel de la Puente, en ældre, nobel mand, der har ansvaret for bloddoneringen. Han forklarer, at der nu ikke er mangel på blod, men at reserverne er i bund. Ingen ved, hvor meget der bliver brug for de næste dage. Ikke ét menneske i den spontane demonstration lod til at være i tvivl om, at den baskiske terrororganisation ETA stod bag de mange bomber. På bygninger og en enkelt banks hovedsæde i centrum hang bannere, ligeledes med ordlyden ETA - NO, råbene og afskyen var rettet mod ETA. Passagerer flygtede i panik Demonstrationerne kommer efter terrorbomberne, der var så voldsomme, at de kunne høres langt væk og sprang ruder i bygninger tæt på banelegemet. Skrig og nødråb lød fra de ødelagte tog, mens passagerer flygtede i panik. Andre blev tilbage og hjalp tilskadekomne, mens nogle chokerede og grædende så på eller ledte efter omkomne slægtninge og venner. Kort efter, at de første kvæstede var bragt væk, genoptog folk i Madrid umiddelbart hverdagslivet. Men mange stimlede dagen igennem sammen ved især den store, centrale Atocha-station og ved de mange hospitaler, hvor sårede mennesker blev bragt ind fra de tre berørte stationer, hvorfra redningsfolk hele dagen har bjærget omkomne og kvæstede passagerer.