Mens dødstallet fra en af de hidtil voldsomste bilbomber i Irak siden krigen langsomt bevægede sig opad i løbet af dagen, forsøgte diplomatkorpset at hive Irak ud af det politiske dødvande, landet er havnet i. Fokus retter sig især mod en FN-mission, der lørdag ankom til Irak med det formål at undersøge, hvornår det kan lade sig gøre at afholde valg i det splittede og voldshærgede land, og siden har mødtes med flere politiske ledere. FN presses fra to sider. Lederne for Iraks befolkningsflertal, shiamuslimerne, ønsker valg allerede inden 30. juni, hvor USA har lovet at overdrage den formelle magt med landet til irakerne selv. Mens USA mener, at et valg først kan afholdes næste år. Annan bekymret »Jeg er bekymret over, at der ikke er enighed om hvordan overdragelsen bedst kan håndteres«, sagde FN's generalsekretær, Kofi Annan, i en tale til FN's Sikkerhedsråd. Han sagde, at missionen i løbet af få dage skal mødes med Iraks mest magtfulde mand - den vigtigste shiamuslimske præst, ayatollah Ali al-Sistani. Missionens vigtighed blev understreget af den bilbombe, der i går raserede en politistation og en retsbygning i byen Iskandariya 40 kilometer syd for hovedstaden, Bagdad. I går aftes lød det officielle dødstal på 35, men ventedes at stige yderligere. Kun to andre bombeangreb siden krigen har kostet flere liv. 1. februar blev 101 mennesker dræbt ved to samtidige bomber mod kurdiske partihovedkvarterer i den nordlige by Arbil. Og den blodigste enkeltbombe sprang 29. august sidste år i byen Najaf og dræbte 83, herunder den shiamuslimske leder ayatollah al-Hakim. Bagmændene menes enten at være folk, der ønsker at destabilisere Irak - enten udenlandske ekstreme bevægelser som al-Qaeda eller irakere, der sympatiserer med det gamle regime. Borgerkrig Den største bekymring går på, at det lykkes disse grupper at skabe en borgerkrig ved at provokere f.eks. shiaer eller kurdere til en reaktion mod landets næststørste gruppe, sunnimuslimerne. Mandag fremviste amerikanske embedsmand et brev, der angiveligt var opsnappet på en computerdiskette. Brevet, underskrevet af en kendt muslimsk ekstremist og al-Qaeda-sympatisør, Abu Musab al-Sarqawi, hævdedes at være en opskrift på, hvordan man skal opildne til en borgerkrig. Hvad enten brevet er ægte eller ej er det klart, at truslen er reel. Iraks fremtid er om noget endnu mere usikker end på noget tidspunkt siden krigens afslutning i foråret. Bomben bliver ikke ødelæggende for den danske indsats i Irak. Både Eksportrådet, Danida, Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors vil fortsætte deres arbejde som hidtil, fordi deres nuværende sikkerhedsforanstaltninger er omfattende.