Iran kastet ud i politisk kaos

Samtidig med, at det officielle Iran gør klar til at fejre 25-året for den islamiske revolution, er landet kastet ud i den alvorligste politiske krise i flere år. Søndag meddelte 109 af 290 folkevalgte parlamentsmedlemmer, at de træder tilbage i protest mod det konservative præsteskabs fortsatte afvisning af hundredvis af især reformorienterede kandidater til parlamentsvalget om knap tre uger. »De ønsker at iklæde et uskønt diktatur demokratiets skønne klæder«, rasede et af de mest fremtrædende medlemmer af den iranske reformfløj, Mohsen Mirdamadi, i går mod det konservative præsteskab: »Vi kan ikke gøre andet end at træde tilbage«. Afviser kandidater Den politiske krise kommer, efter at det såkaldte Vogternes Råd fredag fastholdt afvisningen af flere end 2.000 kandidater til parlamentsvalget 20. februar. Blandt dem er adskillige nuværende medlemmer af parlamentet, majlis. Vogternes Råd kontrolleres af det konservative præsteskab. Det behøver ikke at begrunde sine afvisninger, men de går typisk ud på, at kandidater findes at være 'for u-islamiske'. Som situationen tegner, menes reformfløjen, som siden det forrige valg har siddet på omkring 190 af i alt 290 pladser i det folkevalgte parlament, ikke at være i stand til at stille med kandidater i op mod halvdelen af valgkredsene. Begræsninger i demokratiet Det understreger de enorme begrænsninger i det iranske 'demokrati', som siden 1997 har befundet sig i en konstant - og til tider dramatisk - magtkamp mellem konservative og 'reformister'. Reformfløjen ønsker at liberalisere den islamiske republik såvel internt som over for omverdenen, uden dog at bryde den islamiske ramme. Reformfløjen, der ledes af den præsteuddannede præsident Muhammad Khatami, menes fortsat at have et massivt flertal i befolkningen. Men de senere års magtkampe med de konservative kræfter, der dominerer både økonomi og magtapparat, har sat så stor en bremse på reformtempoet, at mange har mistet troen på det religiøst kontrollerede 'demokrati'. »Den ene (politiske) fraktion mangler befolkningens opbakning. De ønsker at vinde den med magt gennem Vogternes Råd«, sagde den reformorienterede parlamentsformand, Mehdi Karroubi. Unge med meninger Det var søndag præcis 25 år siden, at den nu afdøde ayatollah Khomeini - den åndelige leder for den islamiske revolution - vendte tilbage til Iran fra sit eksil i Frankrig og satte definitivt punktum for det amerikansk støttede shahstyre. Intet kan imidlertid skjule, at det store flertal af unge iranere - to ud af tre er under 30 år - har en ganske anden tilgang til præstestyret end deres forældre. De kræver mere end slagord mod Israel og USA ved den ugentlige fredagsbøn. De ønsker mere frihed og økonomisk fremgang for at imødegå en massiv arbejdsløshed og udbredt social krise. Indtil videre har de unge holdt sig i ro, men søndag bebudede en af de store studenterbevægelser, at den har bedt om lov til at afholde en demonstration onsdag. Regimet har tidligere slået hårdt ned på studenterdemonstrationer, og det er tvivlsomt, om de får lov at demonstrere i samme uge, som præstestyret agter at fejre sig selv.