Fugleinfluenzaen spreder sig

Statens Serum Institut mener ikke, at danskere behøver at frygte fugleinfluenzaen på rejser i Østen. - Foto: AP
Statens Serum Institut mener ikke, at danskere behøver at frygte fugleinfluenzaen på rejser i Østen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En barn i Thailand er smittet med fugleinfluenza. Det er det første tilfælde af sygdommmen i Thailand. Det oplyser en thailandsk embedsmand, skriver nyhedsbureauerne. Meldingen kommer samtidig med, at Thailands regering indrømmer, at tre personer testes for den dødbringende sygdom. »Tilfældet i Suphan Buri-provinsen er testet positivt, det er sikkert«, siger Nirun Phitakwatchara, senator i Ubon Ratchathani-provinsen og formand for parlamentets komité for social udvikling og sikkerhed. Senatoren beskylder Thailands regering for at dække over udbruddet af sygdommen. Regeringen har hidtil nægtet, at fugleinfluenzaen har ramt Thailand. Fem døde af fugleinfluenza i Vietnam I det hårdest ramte land i regionen, Vietnam, er mindst fem personer døde af fugleinfluenza, mens 17 andre patienter, der mistænkes for at være smittet med sygdommen, modtager behandling på to hospitaler i den vietnamesiske hovedstad, Hanoi. Verdenssundhedsorganisationen WHO frygter, at sygdommen, vil sprede sig til resten af Asien, og at der er »øget mulighed« for, at virussen muterer. »Selv om vi ikke har set bevis for, at sygdommen kan overføres fra menneske til menneske, vil det være det næste, der kan ske«, siger Bod Dietz, der er talsmand for WHO i Vietnam. Sydkorea, Japan og Taiwan kæmper også med udbrud af sygdommen hos fugle. Hidtil er ingen mennesker smittet i de tre lande.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her