Baathpartiets folk på vej ind i varmen igen

Amerikanske officerer er tøvende begyndt at forhandle med gamle medlemmer af Saddam Husseins Baathparti i et forsøg på at få egnede teknokrater og administratorer tilbage på jobbet og samtidig få oplysninger om de tilbageblevne oprørere, der skjuler sig blandt andre medlemmer af det parti, der i årtier med hård hånd kontrollerede landet. I Talafarregionen, der ligger små 300 km nord for Bagdad, trådte 12 lokale partispidser i weekenden frem i den lokale radio, afsvor Saddam og alle hans gerninger og lovede samarbejde med den amerikanske besættelsesstyrke og civile administration. Afleverede våben og ammunition Som tegn på deres gode vilje afleverede de 522 Kalasjnikov-geværer foruden andre våben og en større mængde ammunition, skriver den amerikanske avis Christian Science Monitor i en rapport fra området. 200 mindre betydningsfulde Baathmedlemmer skal være indstillet på at gøre det samme i den kommende uge. Sheikh Hussein Ali Yunos, der var partiformand i Talafar, fortalte, at amerikanerne kom og indbød til samarbejde. »Jeg var overrasket over, at de ikke kom tidligere. Vi var ikke onde mennesker. Vi stjal aldrig fra folket eller gjorde nogen noget ondt. Jeg tror, at folk vil acceptere os igen«, sagde han. Tvunget til at melde sig ind Han og hans lokale medlemmer tilhører tilsyneladende den del af partiet, der var nødt til at melde sig ind for at få arbejde. Mange meldte sig ind af opportunistiske grunde for at fremme karrieren, mens andre var tvunget for at beholde deres job i den offentlige sektor. Oplysningerne fra Talafar er en lille brik i et meget broget billede, der tegner sig. Andre steder i landet udrenses medlemmer af Baathpartiet over en bred kam. Briterne forsøgte i de første uger af besættelsen at finde frem til lokale sheiker og imamer i Basraområdet, som de kunne samarbejde med for at etablere lov og orden. Det var med blandede resultater. Senere viste det sig, at de havde indsat flere af de mest loyale støtter af det gamle regime, hvorfor de måtte fyre dem igen. Plan afvist Men de nye tiltag for at få etableret et samarbejde med de bedste folk fra det gamle regime, de fleste sunnimuslimer, kommer på et tidspunkt, hvor den amerikanske civile administration under Paul Bremers ledelse er løbet ind i nye problemer. I søndags afviste den meget indflydelsesrige shiamuslimske ayatollah Ali al-Sistani den plan for irakernes overtagelse af magten i landet, som amerikanerne har fremlagt. Han kræver et valg til et nyt parlament så hurtigt som muligt. Den amerikanske plan er at udpege et midlertidigt parlament og en midlertidig regering inden 30. juni. Det skal ske efter at have ført intense konsultationer med lokale ledere i både sunni- og shiadominerede samt kurdiske områder om egnede repræsentanter. Krisemøde Al-Sistanis afvisning af planen førte til, at der blev holdt krisemøde i Washington. For den religiøse leder, der nægter at forhandle direkte med amerikanerne, men kun kommunikerer via mellemmænd, sagde også i sin afvisning, at efter et frit valg var det op til den nye regering at give amerikanerne tilladelse til at blive i landet med deres væbnede styrker. Shiamuslimerne, der udgør omkring 60 pct. af befolkningen, står til at vinde den absolutte magt, hvis der blev afholdt frie valg, og al-Sistani ville så få en meget stor indflydelse, selv om han fastholder, at han er religiøs, ikke politisk leder. Det er i denne delikate situation, hvor amerikanerne for alt i verden ikke vil støde al-Sistani fra sig, at man nu vil forsøge at imødekomme nogle af hans krav, så udvælgelsen af det midlertidige parlament og regering bliver så demokratisk som muligt. Og her har man brug for tidligere Baathmedlemmer, der kan hjælpe til med at få landet stablet på fode igen, få skabt større sikkerhed og gang i den sociale og økonomiske udvikling. Så mens dele af den amerikanskledede administration og det irakiske regeringsråd udrenser Baathmedlemmer, forsøger andre at udskille dem, der »ikke har blod på hænderne«, til at komme i arbejde igen. En proces, der er så vanskelig, som den var for snart 60 år siden, da det besatte Tyskland skulle afnazificeres.