I Zambia har ingen råd til at ignorere aids

Ingen tør at give et bud på, hvad aids koster samfundsøkonomien i det allerede meget fattige og forgældede Zambia i det sydlige Afrika. Men alle er enige om, at aids er ved at æde samfundet op indefra, og der skal handles her og nu. Tabte arbejdstimer og store udgifter til begravelser Ud over den menneskelige tragedie er aids en bekostelig affære for den private sektor. Produktiviteten er støt dalende, og udgifter til tabte arbejdstimer og begravelsesudgifter er eksploderet. Tid og penge til oplæring af nye medarbejdere er også blevet en udgift, man kan mærke. Virksomhederne har allerede nu sværere og sværere ved at finde den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til at besætte ledende stillinger. Mange betroede medarbejdere dør, inden de er fyldt 40 år, og med sig i graven tager de ekspertisen og erfaringen, som skulle være kommet de yngre medarbejdere til gode. Tab af knowhow Lidt uden for hovedstaden Lusaka ligger cementvirksomheden Chilanga Cement. Med sine 440 ansatte er Chilanga en af de større zambiske virksomheder, som for to år siden valgte at gå aktivt ind i kampen mod aids. »På tre år mistede vi 45 medarbejdere på grund af aids. Vi frygtede ganske enkelt, at vi en dag ville stå uden medarbejdere, og vi havde allerede svært ved at rekruttere kvalificerede folk«, fortæller human resources manager Fred C. Mpangala. Livsforlængende aids-medicin, Antiretroviral Drugs, koster 80 dollar om måneden og er forbeholdt de få. Det diskuteres ivrigt på de store virksomheder, om der er økonomi til at tilbyde de ansatte behandling. På Chilanga Cement regner man med at kunne tilbyde behandling til smittede medarbejdere til næste år. »Det kan godt svare sig i det lange løb«, siger Fred C. Mpangala. I dag er det kutyme på de store zambiske virksomheder at have to ansat i nøglestillinger, så man ikke mister knowhow og tid på oplæring, hvis den ene dør. Aids til debat Selv om man har kendt til aids i mere end 20 år, er det først inden for de sidste to-tre år, at landets politikere, medierne, kirkefolket og erhvervslivet taler åbent og konkret om aids. Fordomme, myter og uvidenhed er stadig den største fjende . »Der har været en tendens til at fralægge sig ethvert ansvar og ikke se realiteterne i øjnene«, erkender Fred C. Mpangala. Igennem de sidste to år har man kørt tvungne uddannelsesprogrammer for alle ansatte. 26 udvalgte medarbejdere har dannet grupper i de forskellige afdelinger, hvor man lærer om hiv og aids - og ikke mindst, hvordan man undgår det. Forskellige kurser bliver afholdt både på fabrikken og i lokalområdet. Man opfordrer alle til at blive testet, og gratis kondomer er en selvfølge. Anonym test Og det ser ud, som om det virker. For tre måneder siden lavede man en undersøgelse. Samtlige medarbejdere indvilligede i at aflevere en spytprøve anonymt. De var inddelt i to aldersgrupper. De unge fra 18 til 29 år og en gruppe fra 29 år og opefter. Meget overraskende viste undersøgelsen, at ingen blandt de unge var smittet. Til gengæld fulgte den ældre aldersgruppe gennemsnittet for Lusaka-området med i alt 26 procent smittede. Oplysning virker »Det virker tilsyneladende for de unge med oplysning og kondomer i lønningsposen«, konstaterer Fred C. Mpangala. Men sammenligner man erfaringerne fra Chilanga Cement med det øvrige samfund, tegner der sig et helt anderledes billede. Ganske vist er antallet af smittede unge mænd faldende, men til gengæld er der en drastisk stigning blandt unge kvinder. Det skyldes først og fremmest, at kvinder er mere sårbare over for hiv-smitte, men også, at mangel på uddannelse og fremtidsmuligheder for pigerne gør dem seksuelt aktive i en tidligere alder. Desuden er der en tendens til, at de unge pigers partnere bliver ældre.