Abortmodstandere i offensiven i USA

Efter 30 års forgæves kamp for at få sat en stopper for kvindens frie ret til at vælge abort i USA vejrer modstanderne af fri abort for alvor morgenluft. Et forbud mod en bestemt abortmetode er kun et første skridt på vejen for det fundamentalistiske højre. Forude venter nye slag ved domstolene og i sidste ende USA's Højesteret. Clinton reddede abort med veto Kampen er taget til i de seneste otte år. To gange er det lykkedes abortmodstanderne i Kongressen at skaffe flertal for et forbud, men i begge tilfælde nedlagde præsident Bill Clinton veto med den begrundelse, at metoden var velegnet i livstruende situationer. Efter midtvejsvalget for et år siden sidder Det Republikanske Parti på samtlige magtbastioner i Washington - Repræsentanternes Hus, Senatet og Det Hvide Hus - og med en præsident, George W. Bush, som vil underskrive loven. Da Bush fik meddelelsen om vedtagelsen på sin nylige rundtur i Asien, udtalte præsidenten: »Det er en meget vigtig beslutning, som vil sætte en stopper for denne afskyelige praksis og fremme opbygningen af en kultur af liv i Amerika«. Delvis fødsel I det seneste årti har abortmodstanderne fokuseret på én bestemt abortmetode, som lægerne kalder »udvidelse og udtrækning«, men som af abortmodstanderne beskrives som »partial birth« ('delvis fødsel'). Med dramatiske plakater og fotografier har modstanderne formået at fokusere debatten på selve metoden, frem for hvornår og hvorfor den anvendes. Ifølge lederen af antiabortgruppen National Right to Life Committee, Douglas Johnson, så »forløser en abortør med forsæt, med fødderne først, et for tidligt født, men sundt barn, indtil kun dets hoved er inde i moderens liv. Dernæst punkterer han babyens kranium med et syv tommer (17,8 cm, red.) langt kirurgisk instrument og suger hjernen ud«. Metoden anvendes oftest i graviditetens femte eller sjette måned. Abortmodstanderne fortæller sjældent, at kvinder oftest ansøger om metoden, fordi deres fostre har alvorlige eller fatale anomalier, eller fordi graviditeten sætter kvindens liv eller helbred på spil. Proceduren kan for fremtiden kun anvendes, når kvindens liv direkte er i fare. Modstanderne ønskede ikke at inkludere en mulighed for at anvende abortmetoden, når der er risiko for kvindens helbred. Hvis en læge anvender metoden, risikerer han eller hun op til to års fængsel Første skridt Både tilhængere og modstandere forbereder sig på retssager om den nye lov, men modstanderne er ikke åbne om deres mål. For dem handler det slet ikke om den pågældende abortmetode, for så kunne de for år tilbage have fået vedtaget et forbud ved hjælp af mere præcise formuleringer i deres lovforslag. I stedet har de anvendt så brede formuleringer som muligt, skriver avisen USA Today i en leder, for at de også kan ramme andre abortmetoder, håber abortmodstanderne. Ved at gå efter én metode satser de på, at domstolene vil give mulighed for at retsforfølge læger, der anvender flere forskellige abortmetoder også tidligt i graviditeten. Fortalere for abort har allerede bebudet, at de vil afprøve den nye lov ved domstolene. I 21 tidligere tilfælde har domstolene konsekvent sat en stopper for enkeltstaters forsøg på at indføre et forbud mod metoden. I hvert tilfælde fastslog domstolene, at lovene ikke opfyldte forfatningen og ikke tog det nødvendige hensyn til kvindens helbred. Nebraska fik sit forsøg, som minder meget om det, Kongressen har vedtaget, nedstemt med stemmerne fem mod fire i Højesteret i Washington for tre år siden. Modstanderne af abort siger, at det kun drejer sig om at flytte én stemme, og at der blæser konservative vinde i De Forenede Stater. Lovforslaget blev kun vedtaget i Kongressen, fordi 17 demokrater stemte for, også selv om flere af dem går ind for abort. De ønsker også sagen afgjort ved Højesteret, men adskillige af dem er også imod »delvis fødselsmetoden«. Dermed er de i overensstemmelse med vælgerne. 70 procent er ifølge Gallup imod metoden, men 81 procent går ind for abort - i hvert fald under specielle omstændigheder. Sene aborter I Danmark skal gravide søge om tilladelse til abort efter 12. uge. Sidste år blev der indgivet 687 ansøgninger om sene aborter, hvoraf 638 blev imødekommet. 68 af aborterne blev gennemført efter den 20. uge. Der blev ikke foretaget sene aborter efter 23. graviditetsuge. Hovedårsagen til de sene aborter er risikoen for, at barnet får »en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse«. Aborterne kan også skyldes moderens sindssygdom, risiko for kvindens liv og helbred, sociale årsager eller voldtægt.