USA er bekymret over EU-forsvar

»Storbritannien vil ikke lade sig tvinge til at vælge mellem Europa og USA«, sagde den britiske premierminister, Tony Blair, da han forlod et kort og stort set begivenhedsløst EU-topmøde i Bruxelles. Efter rygter om et nyt stormagtsudspil om fremtidens fælles forsvar, så endte topmødets diskussion om emnet med at være ret udramatisk og uden nye forslag, ligesom resten af mødets debat om en kommende europæisk forfatning. Ifølge diplomatiske kilder droppede Tyskland og Frankrig tanker om at præsentere noget nyt på topmødet, fordi Storbritannien ønskede at holde mere lav profil efter pres fra USA. Pentagon er blevet bekymret for, at briterne er på vej til at acceptere fransk-tyske idéer om at skabe et selvstændigt europæisk militærhovedkvarter uden for NATO. Bekymringen fik forleden den amerikanske NATO-ambassadør, Nicholas Burns, til at advare imod en udvikling, der kan svække alliancen. USA forvirret NATO-kilder siger, at amerikanerne er blevet forvirrede over de mange forskellige idéer, der er i luften i forbindelse med EU-regeringernes vanskelige forhandlinger om en forfatning. Derfor måtte Tony Blair afvise, at han går ind for den slags planer, eller at der skulle være et flertal blandt de europæiske ledere for at tromle hen over NATO i forsøget på at give EU militære kræfter. »Forsvaret bliver nødt til at have sit grundlag i NATO. Når Storbritannien taler NATO's sag, så får vi støtte fra det store flertal af lande«, sagde han. Fogh bekræfter Det blev bekræftet af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). »Amerikanerne har slet ingen grund til at være bekymrede«, sagde Fogh. Men samtidig understregede Tony Blair, at Europa »bliver nødt til at have sin egen militære kapacitet« for at kunne »handle selvstændigt«. Den britiske premierministers balancegang afspejler Storbritanniens forsøg på at lappe på revnerne i forholdet til Tyskland og Frankrig, som opstod i forbindelse med Irakkrisen tidligere på året. Briterne har derfor i de seneste uger arbejdet sammen med franskmændene og tyskerne på forskellige modeller for, hvordan en kerne af EU-lande kan videreudvikle det europæiske forsvarssamarbejde, der indtil videre kun består af løfter fra de forskellige lande om at stille tropper til rådighed for europæiske fredsmissioner. Forstærkning Det arbejde har stået på siden 1998, og briternes og amerikanernes betingelse for at støtte det har hele tiden været, at det skulle ske i tæt samarbejde med NATO. Men mens det amerikansk-britiske angreb på Irak stod på i foråret, mødtes lederne fra Frankrig, Tyskland, Belgien og Luxembourg i protest for at lægge deres egne militære planer. Det er den gruppe, der nu forsøger at få briterne med om bord i det forstærkede samarbejde om forsvar, som der også er lagt op til i EU-konventets udkast til en forfatning. »Den tyske kansler og jeg forsøger at overbevise den britiske premierminister om at være med i vores forslag. Det er åbent for alle, og det er ikke i konflikt med NATO«, sagde Frankrigs præsident, Jacques Chirac. »Men det er klart, at vore britiske venner har nogle problemer med forslaget, især i forbindelse med etableringen af et militært hovedkvarter. Vi fortsætter diskussionen. Mere kan jeg ikke sige nu«, sagde han.