Klart svensk nej til euroen

Som kulmination på en af de mest dramatiske uger i Sveriges historie endte søndagens folkeafstemning med et massivt svensk nej til euroen. Efter at de 5976 valgdistrikter havde talt stemmerne op, viste resultatet, at 56,1 procent af vælgerne stemte nej og kun 41,8 procent stemte ja ved et valg, hvor valgkampens sidste fire dage blev overskygget af mordet på udenrigsminister Anna Lindh. Ingen valggyser Valget blev ikke den gyser, som politiske iagttagere havde ventet. Allerede tidligt stod det klart, at det blev en sikker sejr til nejsiden. Sveriges TVs slutmåling blandt 7.000 vælgere på valgdagen viste således klokken 20, at 51,8 procent havde stemt nej, mens 46,2 procent stemte ja. Resultatet er et hårdt slag mod de politiske partier. Tre fjerdedele af politikerne i den svenske Riksdag havde anbefalet et ja. Nederlag til statsminister For Sveriges socialdemokratiske statsminister Göran Persson er der tale om et stort personligt nederlag. Lige siden han udskrev afstemningen i foråret, har Göran Persson ført en høj profil i valgkampen sammen med Anna Lindh. Indtil onsdagens attentat på udenrigsministeren var det netop de to, som dominerede jasidens valgkamp. Allerede søndag aften gik jasiden i gang med selvransagelsen. »Afstemningsresultatet viser en dyb skepsis til hele europrojektet i den svenske befolkning«, sagde en dybt skuffet Göran Persson. Lederen af Folkpartiet, Lars Leijonborg, gav den svenske arbejderbevægelse skylden for, at det blev et nej. »Resultatet viser tydeligt, at den svenske EU-skepsis stikker dybt. Det skyldes, at den svenske arbejderbevægelse altid har haft en kæmpe blokering over for EU«. Stille jubel Hos nejsiden var der stille jubel. På grund af mordet på Anna Lindh havde alle partierne valgt at gennemføre en meget afdæmpet valgaften. »Folket har vist, at demokratiet kommer nede fra og ikke oppe fra. Det er et vigtigt signal til EU om, at demokratiet skal tages alvorligt«, sagde Vänsterpartiets leder, Ulla Hoffmann. Den politiske kommentator Håkan Arvidsson mener, at jasiden har overvurderet egne evner. »Det tog alt for lang tid for Göran Persson og Socialdemokratiet at forstå, at vælgernes skepsis var alvorligt ment. Resultatet er endnu et klart signal, om at borgerne i de nordiske lande vender ryggen til Europa«, siger Håkan Arvidssson. De politiske iagttagere i Sverige vurderer, at der nu kan gå op til ti år, før svenskerne skal stemme om euroen igen. Statsminister Göran Persson har i valgkampen sagt, at en ny afstemning tidligst kan gennemføres i 2013. Tre lande udenfor Det svenske nej betyder, at der forsat er tre EU-lande, som står uden for den fælleseuropæiske valuta. Udover Sverige er det Danmark og Storbritannien. Danskerne stemte i 2000 nej til at indføre euroen, og med svenskernes nej er der ikke umiddelbart udsigt til en ny dansk euroafstemning, vurderer EU-eksperten Lykke Friis fra Dansk Industri. Hun peger på, at der under alle omstændigheder først skal gennemføres en folkeafstemning om EU's nye forfatningstraktat. Planen er, at den skal afholdes næste år. »Der er ikke meget, der tyder på, at statsminister Anders Fogh Rasmussen vil tage afstemningen om forbeholdene sammen med afstemningen om forfatningen. Derfor kommer danskerne sandsynligvis tidligst til at stemme om euroen i 2006«, siger hun. Socialdemokratiets leder, Mogens Lykketoft, fastholder dog, at danskerne hurtigst muligt skal stemme om at indføre euroen. »Jeg er meget ked af resultatet. Men jeg mener ikke, at det får nogen særlige konsekvenser for Danmark. De danske meningsmålinger har i lang tid vist et flertal for euroen, og Socialdemokratiet mener, at vi skal stemme om de danske EU-forbehold hurtigst muligt«, siger Mogens Lykketoft. I Bruxelles blev resultatet af folkeafstemningen modtaget med skuffelse. Håbet i EU-hovedkvarteret var, at et svensk ja ville smitte positivt af på både danskerne og briternes holdning til euroen. Nu tyder meget i stedet på, at der vil gå en rum tid, før antallet af eurolande bliver udvidet.