For første gang siden uafhængigheden fra Belgien i 1962 går Rwandas indbyggere i dag til stemmeurnerne for ved et flerpartivalg at vælge en ny præsident. Valget er det første flerpartivalg siden det grufulde folkedrab i 1994, hvor den årelange, ulmende konflikt mellem landets to største etniske grupper, hutuer og tutsier brød ud i lys lue. Op imod 800.000 tutsier og ikke-ekstremistiske hutuer blev massakreret af ekstremistiske hutuer. Det grusomme folkemord var blandt andet blevet næret af de belgiske koloniherrers del og hersk-politik, der havde skabt et tutsi-aristokrati og en hutu-underklasse. Racespørgsmålet skaber klima af frygt Spørgsmålet om etnisk tilhørsforhold i Rwanda er stadig følsomt i ekstrem grad. Der er næppe én familie i landet, der ikke som enten ofre eller bødler har været berørt af folkedrabet. Selvom kandidaterne forsøger at holde racespørgsmålet ude af valgkampen - og i stedet fokusere på landets sociale og økonomiske problemer og den truende hungersnød - bemærkede menneskerettighedsorganisationen Amnesty International for nylig, at valgkampen er plaget af et "klima af frygt". EU-observatør: Ikke klassisk demokrati Den siddende præsident, tutsien Paul Kagame, har beskyldt sin værste rival, hutuen Faustin Twagiramungu - en tidligere minister - for at spille på racespørgsmålet i valgkampen. Samtidig anklager Twagiramungu præsidenten for at chikanere oppositionen. Senest arresterede Rwandas politi 12 af Twagiramungus folk for trusler og planer om vold. Flere udenlandske valgobservatører er bekymrede for valget: »I Rwanda kan man ikke tale om demokratiske valg i ordets klassiske forstand. Det forudsætter en opposition, og der er ingen opposition«, bemærkede en belgisk EU-valgobservatør i går til BBC. Kandidat trækker sig Den tætte kamp om posten fik i går den relativt ukendte Alivera Mukabaramba - den første kvindelige kandidat til præsidentposten i Rwanda nogensinde - til at trække sig ud af valgkampen. Hun vælger nu i stedet at støtte den siddende præsident Paul Kagame. Fire millioner rwandere - svarende til halvdelen af befolkningen - er stemmeberettiget ved valget, der vil give vinderen syv år på posten. I oktober skal befolkningen vælge medlemmerne til landets parlament.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























