Influenza - et frygtet terrorvåben

Lyt til artiklen

Influenza kunne blive et endnu farligere biologisk terrorvåben end miltbrand og kopper, advarer amerikanske forskere. I det anerkendte medicinske tidsskrift Journal of the Royal Society of Medicine, skriver videnskabsfolk, at man nu er tæt på at kunne identificere de gener, som skabte den spanske syge, den store influenzaepidemi i 1918, hvor mellem 20 og 40 millioner mennesker døde. Ved hjælp af genmanipulation vil dén viden kunne misbruges af terrorister, skriver BBC Online. Kan overføres på spraydåser Ny viden om, at det er muligt at overføre influenza i spraydåser for eksempel, gør det endnu mere attraktivt som biologisk våben, advarer forskerne. De amerikanske forskere advarer desuden om, at influenza kan blive endnu mere dødelig end først antaget. Hvert år dør 20.000 mennesker af influenza i USA. Men på grund af forbindelsen mellem influenza og hjertetilfælde, vil dødstallet kunne blive fire gange højere. Desuden vil det, da influenza er en almindelig og hyppig sygdom, være svært for eksperter at fastslå, om der er tale om en naturligt forekommen epidemi eller terror. Bedre sikkerhed på laboratorier Professor Madjid, som har ledet forskningen, opfordrer FNs verdenssundhedsorganisation WHO til at få eksperter i influenza til i samarbejde med eksperter i biologiske våben at se nærmere på sagen for at kunne forebygge misbrug af influenza som biologisk våben. Desuden mener forskerholdet, at der bør være langt bedre sikkerhed i laboratorier, hvor arbejde med vira og bakterier foregår.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her