Censur i Iraks medier

NOk skulle Irak befries for en diktator, men det betyder ikke, at irakerne har fået en helt censurfri presse. Nu er det bare amerikanerne, der bestemmer. »Udbredelse af materiale, der har til hensigt at fremmane opposition til besættelsesmagten, er ganske enkelt forbudt, også selv om det officielt hedder sig, at direktiverner har til hensigt at stoppe, hvad der kaldes hadsk tale«, konstaterer et hold af uafhængige, internationale medieeksperter, der netop er vendt hjem fra Irak. Danske deltagere i holdet er International Media Support i København og Baltic Media Centre på Bornholm. De to andre er Index on Censorship og Institute for War & Peace Reporting, begge med hovedkvarter i London. Særdeles håndfast Medierne skal registreres af det midlertidige styre, før de må operere. Og rapporten konstaterer, at den amerikanske besættelsesmyndighed er særdeles håndfast, når det gælder magtudøvelsen i forhold til de irakere, der føler trang til at kritisere de myndigheder, der kontrollerer landet. »Pålidelige kommunikationssystemer, der er afgørende for effektive og troværdige medier, eksisterer ikke... Rapportering af humanitære emner er fraværende. Manglen på basal sikkerhed og tjenesteydelser og fraværet af troværdige irakiske repræsentanter bidrager til en generel atmosfære af magtesløshed og vrede i befolkningen«, hedder det. Forslag til forbedring Rapporten kommer med en stribe forslag til, hvorledes der kan rettes op på tilstandene. Et af forslagene er at nedlægge Iraks Medie Netværk (IMN), som er en underafdeling af det midlertidige styre. IMN blev etableret allerede i januar som led i propagandaen op til og under krigen og omfatter i dag både avis-, radio- og tv-virksomhed i Irak. Saddams apparat Lederen er Bob Reilly, en tidligere programdirektør på USA's globale radiostation, Voice of America. Og netop i denne organisation er det gået grusomt galt. Ni ud af ti nyansatte er tidligere ansatte i Saddam Husseins informationsministerium. Planlægning og budgetter ligger i et sandt kaos. Der har været bragende uenighed om de nye censurbestemmelser. På et tidspunkt så redaktionen sig nødsaget til at anvende nogle af de 300 gamle videobånd, der blev fundet i den bolig, der havde tilhørt Saddams berygtede søn Uday - med det resultat, at de irakiske seere blev fodret med stribevis af aldrende Hollywoodserier.