Bloddryppende sexsag ryster Frankrig

Alt var ellers opklaret og gerningsmanden sat bag lås og slå. Patrice Alègre blev i 2002 dømt for fem mord og seks voldtægter i Toulouse i begyndelsen af 1990'erne. Han afsoner nu en livstidsdom for sine ugerninger. Men der er mere under overfladen. Et af Alègres ofre var en ung kvinde, der ifølge den oprindelige politirapport havde begået selvmord med et tørklæde proppet ned i munden og begge hænder bundet sammen. Den særlige efterforskningsgruppe undrer sig og støder under efterforskningen på en prostitueret, som hævder, at Alègre var håndlanger for en lokal alfons i Toulouse. To af hendes 'kolleger' ville kunne bekræfte historien, siger hun. Fortæller alt Efter lang tids søgen finder politiet de to, 'Fanny' og 'Patricia', der mærket af angst for længst er gået under jorden. I starten lyver de og gør alt for at undvige spørgsmålene. Patricia har kun fire tænder i munden, resten er blevet flået ud på hende. Hendes arme er vansiret af brændemærker, og hun har gennemgået to plastikkirurgiske indgreb, for at ingen skal kunne genkende hende. Først efter tre års kontakt lykkes det gendarmerne at vinde kvindernes fulde tillid. De beslutter sig for at fortælle alt. Yderligere seks drab De to beretter, at Patrice Alègre er involveret i mindst seks yderligere drab, og at han havde medsammensvorne blandt politi og dommere, der deltog i en endeløs række af sadomasochistiske sexorgier. Ifølge kvinderne »prøvekørte« og »oplærte« Alègre både kvinder og mindreårige piger, som han sendte videre til orgierne. Uhyrlige beskyldninger - så detaljerede, samstemmende og langt ude, at efterforskerne ikke kan affeje dem som opspind. Flere vidner Patricias og Fannys vidneudsagn underbygges af flere andre vidner og fører samtidig til opklaringen af mordet på en ung kvinde. Hun blev angiveligt myrdet, fordi hun havde sladret til politiet om de sadistiske overgreb. Ifølge Patricia ringede politiet til hendes alfons, og for øjnene af Patricia slog Alègre hende ihjel, »så jeg kunne se, hvad der ville ske med mig«, siger hun ifølge ugemagasinet Le Nouvel Observateur. Mistanken er så underbygget, at retten i Toulouse efter to måneders forundersøgelser genåbner sagen mod Alègre og en række andre i april. Mistanken lyder på »organiseret rufferi, voldtægter, tortur og barbari mod mindreårige begået af personer i betroede stillinger«. Udskejelser og mord Hvad der begyndte som en simpel sag om en sindsforstyrret seriemorder, har udviklet sig til en omfattende sag om en hemmelig ring af højtestimerede personligheder, der angiveligt har givet sig hen i grusomme seksuelle udskejelser, som flere gange er endt i overlagt mord. Der er tale om offentlige anklagere, politifolk og samfundets bedsteborgere, men af hensyn til efterforskningen og sagens følsomme natur nedlægges navneforbud. Rygterne svirrer, men ingen ved, hvem det handler om. For en stund. Afviser beskyldninger med sved på panden Ganske uventet toner Toulouses forhenværende borgmester Dominique Baudis, der nu sidder i spidsen for Frankrigs audiovisuelle råd, frem på tv-stationen TF1. Med svedende pande afviser han »disse hallucinerende beskyldninger, som er en frygtelig fabrikation«. Ifølge Baudis er der tale om et hævnkomplot iværksat af pornoindustrien, fordi han for nylig har strammet op om reglerne for utilsløret sex i tv. Men hans overraskende forsvar forklarer næppe, hvorfor så mange andre skulle være impliceret. Senere dukker den tidligere stedfortrædende offentlige anklager i Toulouse frem af tågerne. Han bedyrer - også uden at være nævnt offentligt - sin uskyld og sværger, at han slet ikke kender Alègre: »Det er groteske beskyldninger. Jeg har aldrig mødt Patrice Alègre«, siger han til avisen l'Est Républicain. Kun få dage efter må han dog indrømme, at Alègre ved to lejligheder har været forbi til cocktail, fordi de havde en fælles bekendt. Genkendt Og i går tog Toulouses offentlige anklager Jean Volff på 65 sin afsked. Han har taget konsekvensen af, at han ved to lejligheder er blevet udpeget af Patricia og Fanny på anonyme fotografier som én af deltagerne i de afskyelige aftner. Ifølge Le Nouvel Observateur afviser han anklagerne, men siger dog om den tavshedens lov, der hersker mellem politi og dommere i Toulouse, at »der er en smule sandhed i det«. Franskmændene ved ikke, hvad de skal tro. Havde det været en film, ville man have affejet handlingen som alt for usandsynlig, skriver ugemagasinet Marianne. Plottet er for overdrevet, ondskaben for udpenslet. Men virkeligheden overgår ofte fiktionen, og hvis anklagerne i retten i Toulouse viser sig at være sande, vil det være den grusomste kriminalhistorie i nyere fransk historie.