Nyt forslag om EU-præsident

EU skal have en præsident, en udenrigsminister og i det hele taget have større beføjelser. Det foreslår EU-konventet i dag i et endeligt udkast til en ny EU-konstitution, der skal ruste unionen til at rumme ti nye medlemslande. I udkastet foreslår konventet også, at EU skal have en offentlig europæisk anklager, en udfasning af den nationale selvbestemmelse over socialpolitik og en egentlig fælles udenrigspolitik. Fogh støtter EU-præsident Mange små EU-lande er imod den faste præsident i Bruxelles, fordi de frygter, at de store lande altid vil sætte sig på posten. I januar meldte Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) dog ud, at han er klar til at støtte tanken om en EU-præsident, hvis de små lande får en garanti for, at de også kan få posten. Udmeldingen vakte kritik på Christianborg, hvor Dansk Folkeparti, SF og de radikale meldte fra, mens Socialdemokraterne ikke var afvisende. I de næste par måneder skal de nationale regeringer diskutere sig frem til en endelig aftale om planerne. Fælles politik Lykkedes det at indsætte en præsident for EU, vil han eller hun skulle være en nuværende eller tidligere premier- eller statsminister for et EU-land. Vedkommende vil skulle vælges af lederne af medlemslandene for en periode på mindst to et halvt år. Udenrigsministeren vil også skulle vælges af EU-lederne. Han eller hun vil skulle føre en fælles udenrigspolitik, som er bestemt af alle EU-lande, og vil også være ansvarlig for et EU-forsvar og sikkerhedspolitik. Slut med uenighed om udenrigspolitik Konventets udkast siger: »Medlemslande skal aktivt og uden forbehold støtte EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik i loyalitetens og den gensidige solidaritets ånd. De skal holde sig fra handlinger, der er imod Unionens interesser eller som med sandsynlighed vil underminere dens effektivitet«. Teksten efterlader et oplagt spørgsmål: Hvad vil der ske, hvis der opstår en krise som den, der for nylig splittede Europa i spørgsmålet om en krig mod Irak? EU bliver ikke 'føderalt' Selvom udkastet lægger op til et mere integreret Europa, er der alligevel ikke blevet plads til alle forslag, der går i retning af tættere samarbejde. På britisk foranledning er ordet 'føderal' blevet fjernet fra konstitutionsforslaget. Og også idéen om, at fremtidige ændringer i konstitutionen skulle kunne vedtages ved hjælp af en enkelt folkeafstemning i unionen er blevet sløjfet. Udkastet vil blive debatteret i konventet i næste uge og af regeringsledere på et møde i Grækenland i juni.