Danmark ryger længere ud i kulden

Betydningen af de danske forbehold vil blive øget dramatisk, hvis EU vedtager det udkast til ny traktat, som konventet tirsdag fremlagde i sin fulde længde. Det lægger op til, at de snart 25 EU-lande skal arbejde endnu tættere sammen på hele retsområdet, og at en lang række afgørelser om blandt andet politi, flygtninge, indvandring og asyl skal træffes ved flertalsafgørelser og ikke som i dag med enstemmighed. Flertalsafgørelser Talsmand for EU-konventet, Nicolaus Meyer-Landrut, siger, at stort set 100 procent af EU's samarbejde på justitsområdet vil blive omfattet af flertalsafgørelser. Dermed vil det blive omfattet af de danske forbehold på retsområdet, og Danmark må pænt gå udenfor, når de andre lande for eksempel diskuterer fælles asylregler, forstærket samarbejde mod international kriminalitet og fælles grænsepoliti. Det er lige præcis den situation, det danske medlem af EU-konventet, Henrik Dam Kristensen (S), har advaret imod. Han mener, at det vil give Danmark problemer. »De danske forbehold bliver så omfattende, at der vil være store og væsentlige områder, hvor Danmark ikke kan deltage«. Det gælder både rets- og flygtningeområdet, men også inden for forsvars- og sikkerhedspolitikken, og det er lige præcis de områder, hvor der ifølge Henrik Dam Kristensen har været stor fremdrift i EU-samarbejdet efter 11. september. I dag kan EU-landene træffe beslutninger med flertal på 34 forskellige områder. Det antal foreslår konventet fordoblet. Ud over justitsområdet gælder det blandt andet bekæmpelse af svindel, visse dele af socialpolitikken og kultur. Glade for dankse forbehold Derfor var de danske EU-modstandere tirsdag gladere for de danske forbehold, end de har været længe. »Antallet af flertalsafgørelser vokser eksplosivt. Derfor vokser vores forbehold også eksplosivt - faktisk helt uden for vores kontrol. Men det skal vi formentlig være glade for. Hidtil har enstemmigheden holdt igen, men flere flertalsafgørelser betyder, at en stor mængde magt overføres fra medlemslandene til Bruxelles«, siger JuniBevægelsens medlem af konventet, Jens-Peter Bonde. Heller ikke Dansk Folkepartis medlem af konventet, Peter Skaarup, ser nogen grund til at ærgre sig. »Vi mener stadig, at vi skal kunne bestemme vores egen retspolitik, så det vil kun glæde os, hvis det bliver resultatet. Det er en konsekvens af, at EU tiltager sig mere magt, og det er vi imod«, siger Peter Skaarup. Gummiparagraffen EU-konventet lægger også op til, at en række nye områder skal skrives ind i EU's traktater og dermed kunne blive genstand for fælles lovgivning. Det gælder blandt andet for civil beskyttelse, intellektuelle rettigheder (beskyttelse af patenter, varemærker og mønstre, red.) samt en udvidelse af energipolitikken. De 15 lande i EU har allerede vedtaget fælles regler på en række af de nævnte områder, men det er sket ved hjælp af en særlig paragraf - kendt som gummiparagraffen - som giver EU ret til at lave lovgivning på områder, der ikke er omfattet af traktaten, hvis der er særlige hensyn, som taler for det. Den mulighed vil stadig eksistere med en ny tilsvarende paragraf, men målet for blandt andre den danske regering har været, at gummiparagraffen ikke længere skal bruges systematisk, som det er sket hidtil.