EU-lande beskyldes for dobbeltmoral

Der er åbenbart forskel på folk. I hvert fald på de nye og gamle lande i EU. Sådan tolker den internationale menneskeretsorganisation, Minority Rights Group (MRG), i hvert fald de krav, som EU stillede i forbindelse med aftalen om optagelse af ti nye lande i EU. De nye lande skulle nemlig helst skrive under på Europarådets konvention om beskyttelse af nationale minoriteter for at blive lukket ind i EU. Men det er dobbeltmoralsk, mener MRG, når en tredjedel af de 'gamle' EU-lande endnu ikke selv har ratificeret den fem år gamle konvention. Dobbeltmoral EU »afslører dobbeltmoral, da nogle EU-lande ikke selv har ratificeret og implementeret konventionen«, hedder det i en udtalelse fra MRG. Konventionen beskriver blandt andet, hvordan landene ikke må diskriminere nationale mindretal, og hvordan de skal sikres retten til at bevare deres kultur, sprog og religion. Samtidig må de ikke forhindres adgang til medier, og det skal være muligt for mindretallene at bruge deres sprog i skoler og i kontakt med offentlige myndigheder. Men fem EU-lande, Frankrig, Holland, Belgien, Luxemburg og Grækenland, har indtil nu ikke villet ratificere konventionen. Og der er tale om en vigtig konvention, siger direktøren for Det Danske Institut for Menneskerettigheder, Morten Kjærum. »Det skal stimulere en åben diskussion om de her problemer, der har vist sig mange steder, og som udgør en potentiel risiko«, siger Morten Kjærum, der blandt andet peger på konflikterne i Baskerlandet og på Korsika. Ingen betingelse I EU-kommissionen erkender udvidelseskommissærens talsmand, Jean-Christophe Filori, at det ikke ser heldigt ud, når EU har lagt pres på de nye lande for at få dem til at underskrive aftalen, mens en tredjedel af EU's egne medlemmer ikke har gjort det. Han understreger dog, at underskrivelse af konventionen har været en vigtig del, men ikke en betingelse for optagelsen af de nye lande. Det danske medlem af Europarådet, Pia Christmas-Møller (K), kunne dog godt ønske sig lidt større konsekvens. »Det er rigtigt at have nogle pejlemærker for de nye ansøgerlande. Men så skal det også siges, at vi godt kunne bruge noget konsekvens i forhold til de nuværende medlemslande«, siger Pia Christmas-Møller.