Det skal være slut med bunker af engangsgrill, der hober sig op i parker efter varme sommeraftener. De norske miljøorganisationer vil have skyhøj pant eller et direkte forbud på grillene, mens Norges miljøminister kræver, at producenterne selv betaler for at fjerne affaldet. En lun sommeraften med picnic i parken får ikke umiddelbart advarselsklokkerne til at ringe. Men når de udbrændte engangsgrill hober sig op i store bunker omkring skraldespandene - eller giver børn brandsår på fødderne - er det nødvendigt at handle. Det mener i hvert fald Norges miljøminister Børge Brende, der ifølge den norske netavis www.aftenposten.no kræver, at de ansvarlige producenter betaler for at komme af med affaldet. Frivillighed duer ikke Det er imidlertid ikke nok for de norske miljøorganisationer, der kritiserer, at ministerens forslag er baseret på frivillighed. De vil i stedet have et forbud mod produktion og omsætning af engangssynderne, eller i mildeste tilfælde et system med en skyhøj pant på grillene. Det sidste forslag bliver dog modtaget med skepsis af det norske næringsmiddeltilsyn, der ikke vil have de fedtede, uhygiejniske grill tilbage i fødevarebutikkerne. Norges miljøministerium hælder mest til at lægge en afgift på grillene, der skal dække kommunernes udgifter med at indsamle affaldet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager