USA's våbenindustri fredes

Hvert år mister op mod 30.000 amerikanere livet på grund af skydevåben. Alligevel skal våbenindustrien fritages for produktansvar. Slægtninge til ofre for skydevåben skal ikke mere kunne kræve erstatning af våbenfirmaer. Selv legetøjsindustrien i USA skal stå til ansvar for de produkter, man sender ud i butikkerne, og kunderne kan søge erstatning, hvis deres små poder kommer til skade med deres legesager. Den magtfulde våbenindustri skal imidlertid ikke længere være omfattet af loven om produktansvar - heller ikke selv om skydevåben hvert år koster omkring 30.000 amerikanere livet. Ansvar Mord, selvmord og vådeskudsulykker med skydevåben dræber langt flere på hjemmefronten, end USA vil miste på slagmarken i Irak. Siden 1998 har mindst 33 byråd, kommuner og stater lagt sag an mod våbenindustrien for at få erstatning for våbenvold og forbedre sikkerheden for omgangen med våben. Private har også uden større held forsøgt at stille de magtfulde våbenfirmaer til ansvar for deres kæres død. Yderligere fredning Selv om de fleste sager er blevet afvist ved domstolene, så skal våbenindustrien fredes endnu mere, hvis Det Republikanske Partis flertal i Kongressen får sin vilje, og det ser det ud til. Stærkt hjulpet af våbenindustrien har republikanerne med støtte fra mange demokrater - i USA hersker der ikke partidisciplin, og partierne er mere koalitioner end partier i europæisk forstand - fremlagt lovforslaget 'Protection of Lawful Commerce in Arms Act'. Loven skulle have været fremlagt allerede i efteråret, men blev udsat af strategiske årsager på grund af snigskytten, som skabte terror og rædsel i Washingtonområdet. Produktansvar Under dække af Irakkrigen og bølgen af patriotisme har Kongressens højrefløj og våbenindustrien imidlertid besluttet, at tiden er inde til at fritage våbenindustrien for produktansvar. Hvis loven vedtages, så vil våbenfabrikanter og -forhandlere ikke længere kunne sagsøges af stater, kommuner og private, hvis deres våben falder i forkerte hænder og bliver årsag til mord og lemlæstelse. Det vil ramme overlevende for Washingtonsnigskyttens terror, der har lagt sag an mod det firma, som angiveligt har produceret snigskyttens våben, og den forretning, som har solgt våbnet. Fra den pågældende våbenforretning er 238 våben 'forsvundet' i løbet af tre år. Hvis loven vedtages, kan sagsøgerne godt glemme alt om erstatning. Våbenindustrien har kørt alle kanoner i stilling for at få loven vedtaget. Frihedens vogter For at få folk til at tænke på Anden Verdenskrig præsenteres de amerikanske våben på private hænder som 'demokratiets arsenal'. Lobbyister som National Shooting Sports Foundation tegner et billede af våbenindustrien som frihedens vogter »både herhjemme og rundt omkring i verden«. Kampagnen har båret frugt. I Repræsentanternes Hus blev loven vedtaget med stemmerne 258 mod 140 på tværs af partiskel. 63 demokrater støttede det republikanske flertal. Døve øren Det demokratiske mindretal talte for døve øren, når det beskrev loven som »specialbehandling af specialinteresser«. Tilhængerne af loven sammenligner våbenindustrien med bilindustrien: »Hvis man rammes af en bil med 45 kilometer i timen, så tror jeg ikke, at man vil anlægge sag mod General Motors, fordi de har fremstillet en bil, som andre bruger til at begå en ulovlig handling med«, sagde den republikanske repræsentant fra Alabama, Artur Davis. Sejr ikke sikker Blandt Senatets 100 medlemmer støtter 52 forslaget. Sejren er imidlertid ikke sikker for Det Hvide Hus. Demokraterne vil med en såkaldt filibuster ved at tale i én uendelighed forsøge at hindre eller forhale lovens vedtagelse. For at forhindre en filibuster kræves 60 stemmer.