Nok skærpes modsætningerne mellem USA og flere af de traditionelle amerikanske allierede i Europa i spørgsmålet om en snarlig krigsindsats mod Irak. Men det bør ikke overskygge den kendsgerning, at USA's to hovedfjender, Iraks Saddam Hussein og al-Qaedas Osama bin Laden, historisk har været i et stærkt indbyrdes modsætningsforhold, siger danske eksperter i mellemøstlige og islamiske forhold. Ideologiske modpoler »Saddam Hussein og Osama bin Laden er ideologiske modpoler. Mens Hussein har udgangspunkt i den sekulære socialisme, som hans politiske parti Baath bygger på, så er bin Laden repræsentant for en meget radikal form for islamisme. En hovedkomponent i al-Qaeda er den egyptiske Jihad-gruppe, som i 1981 stod bag mordet på Egyptens daværende præsident Anwar Sadat. Dette mord blev begrundet med, at Sadat blev betragtet som sekulær, provestlig og derfor en frafalden og en kætter. Samme kritik kan bin Laden anvende om Saddam Hussein«, siger islameksperten Jakob Skovgaard-Petersen fra Københavns Universitet. På Syddansk Universitet i Odense siger terroreksperten Lars Erslev Andersen, at Osama bin Laden og Saddam Hussein har to helt forskellige politiske mål. 'Saddam har mere brug for bin Laden end omvendt' Mens bin Laden kæmper for en islamisk revolution på tværs af kontinenterne og en samfundsform baseret på, hvad han ser som islamiske rødder, har Saddam Hussein et verdsligt udgangspunkt, hvor staten Irak skal placeres som den centrale stærke magt i den arabiske verden. »Lige nu er de to allierede, fordi den fælles fjende er Vesten, anført af USA. Reelt har Saddam Hussein mere brug for bin Laden end omvendt«, siger Lars Erslev Andersen. »Saddam Husseins horisont er den arabiske verden, mens al-Qaeda som bekendt har aktiviteter og forgreninger i Indonesien og Afrika. Osama bin Laden ser konflikten med Vesten meget bredere. Og hans idealsamfund var talebanernes styre i Afghanistan. Det kan man ikke sige om Saddam Hussein, som ønsker sig en moderne arabisk stat«, siger Erslev Andersen. De frafaldne I realiteten kan der argumenteres for, at bin Laden betragter Saddam Hussein som en frafalden muslim, påpeger Skovgaard-Petersen: »Den meget militante form for islamisme, som bin Laden står for, opererer med begrebet takfir. Det betyder, at muslimske ledere har lov til at erklære en muslim for frafalden, hvis han i deres øjne ikke efterlever islam, og særligt hvis en regent ikke regerer efter islamisk lovgivning. Det med at erklære andre muslimer for vantro er gennemgående afvist i den klassiske islamiske teologi og jura, som mener, at det er op til Gud at dømme et menneskes tro, og det vil det store flertal af verdens muslimer også mene«. 'Min fjendes fjende er min ven' »Når bin Laden i den nuværende situation ser igennem fingre med sin doktrin, skyldes det, at han finder det vigtigere at mobilisere hele den muslimske verden mod USA's kampagne. Det er det gamle arabiske ordsprog om, at min fjendes fjende er min ven«, siger Jakob Skovgaard-Petersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























