NATO-møde var kort og resultatløst

NATO-ambassadørerne har for anden dag i træk ikke kunnet løse den fastlåste situation om alliancens svar på Tyrkiets anmodning om beskyttelse i tilfælde af en krig i nabolandet Irak. Nyt møde onsdag En NATO-embedsmand siger, at ambassadørerne vil gøre et nyt forsøg onsdag. »Vi er ikke nået til en konklusion, men diskussionerne vil fortsætte i løbet af natten«, siger embedsmanden. Mødet vil blive indledt 9.45 onsdag. 'Hvad vil de tre?' Tyskland, Frankrig og Belgien har blot meddelt, at de mener, at det er for tidligt at aktivere NATO i krisen om Irak, fordi det kan undergrave FN's indsats for en fredelig afvæbning af Saddam Husseins styre i Bagdad. »Vi mangler at få en melding fra de tre: Hvad er det, de ønsker, og hvad er deres tidsplan?« siger en NATO-kilden til Ritzau. NATO-kilde: De afventer Blix' afrapportering fredag Kilden kalder det 'en nærliggende tanke', at de tre lande vil forsøge at trække den så meget i ørerne, at NATO ikke når frem til nogen konklusion, inden chefen for FN's våbeninspektører i Irak, Hans Blix, aflægger rapport til Sikkerhedsrådet på fredag i New York. NATOs ledelse med George Robertson i spidsen er dog pisket til at til at fortsætte forsøgene på at finde et spiseligt kompromis inden da. Tyrkiet må ikke glemmes Tyrkiet bad mandag formelt sine alliancepartnere om hjælp til at beskytte dets grænser i henhold til NATO-traktatens artikel fire, der forpligter medlemslandene til at yde bistand til et partnerland, der føler sig truet. »Man må ikke glemme Tyrkiet her. Tyrkiet spiller en central rolle. Hvad skal der til (af NATO-bistand, red.), for at Tyrkiet føler, at dets legitime krav om bistand er opfyldt?« siger kilden. Kompromisforslag spås ikke store chancer Et kompromisforslag går ud på at beskære NATO-støtten til Tyrkiet, så den ser mindre »offensiv« ud. Men Ritzaus kilde tvivler på, at den tyrkiske regering vil gå på kompromis med sine ønsker til NATO. Tyrkiet har bedt om at få opstillet Patriot-missiler, der kan nedskyde irakiske missiler i tilfælde af et angreb, og den tyrkiske regering har desuden bedt om støtte fra NATOs radarovervågningsfly og udstationering af militærenheder til beskyttelse mod kemiske og biologiske våben. Har intet sagt Men de tre blokerende lande har angiveligt ikke bedt Tyrkiet om at forkorte ønskelisten. De har ikke sagt noget, der kan forløse krisen. »Situationen er den, at 16 medlemslande venter på, at de tre fortæller, hvad de ønsker«, siger kilden. USA's udenrigsminister, Colin Powell, har tidligere tirsdag sagt, at NATO har et døgn til at løse krisen. Uformelt diplomati Mødet tirsdag aften varede kun et kvarter. Generalsekretær George Robertson sætter formentlig - som tidligere tirsdag - sin lid til, at det uformelle diplomati kan nå længere i retning af en enighed, end det er muligt på fællesmøderne. Krisen er alliancens værste i de 54 år, den har eksisteret. Indsnævring af dagsorden Iagttagere mener, at Robertson kan finde på at gå efter en helt ny indgangsvinkel til sagen for at finde et kompromis. I NATO-hovedkvarteret spekuleres der i, at han har mulighed for at indsnævre dagsordenen, så den udelukkende omhandler forsvaret af Tyrkiet - mens to andre punkter kan udgå, nemlig spørgsmålet om hvilke tropper der skal erstatte soldaterne fra den fredsbevarende operation på Balkan, hvis de bliver omplaceret til Irak, samt spørgsmålet om beskyttelsen af de amerikanske militærbaser i Europa. Belgiske udtalelser anses for åbning Den spekulation er opstået, fordi den belgiske udenrigsminister Michel mandag aften udtrykte reservationer vedrørende de to sidstnævnte dagsordenpunkter. »Det (de to punkter) vil indebære direkte eller indirekte militært engagement. Det er bestemt en debat værd, (for) det vil betyde, at vi har accepteret krigens logik«, sagde Michel til belgisk tv. Amerikanerne skælder ud Den amerikanske NATO-ambassadør Nicholas Burns beskylder de tre uvorne lande for at kaste alliancens ud i en ny troværdighedskrise i kølvandet på NATO-mødet i Prag, hvor de 19 lande højtideligt lovede hinanden at takle de nye trusselsbilleder efter 11. september 2001-terroren. Burns siger, at Tyskland, Frankrig og Belgien i strid med al logik har overført deres argumenterne mod en krig fra FN's Sikkerhedsråd og ind i en organisation, der har pligt til at lægge nødplaner for forsvaret af medlemmerne. Fastholder afvisning Men de tre lande fastholder, at selv defensive forberedelser i NATO-regi vil kunne ses som om, at de har opgivet de diplomatiske bestræbelser på at undgå en krig. »Der er ingen ændring i den franske holdning«, lyder det fra en fransk embedsmand tirsdag morgen. Og også i Berlin, hvor flere ministre ellers har udtrykt ubehag ved situationen, siger en højtstående kilde, at 'vi vil ikke fremskynde krigens dynamik'.